MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

På vej mod guldet: Københavner-kok kæmper i anerkendt kokkekonkurrence

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Hvert år strømmer både danskere og turister til Bornholm.

Særligt for at nyde den skønne solskinsø, men for kokke og andre madglade for er der primært en anden årsag.

Nemlig den prestigefyldte og anerkendte kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem.

Her deltager landets bedste kokke om den eftertragtede førsteplads, og blandt dem er i år en kok fra Vesterbro i København.

Nemlig Christoffer Sørensen fra Studio i Carlsberg Byen, og han har den sidste måned afholdt særlige prøvemiddage for at forberede sig bedst muligt.

Efter vores overbevisning er han mere end klar til at tage trofæet med hjem til København.

Christoffer Sørensen fra Studio. Foto PR

Landets største kokkekonkurence

Gudhjem, den lille by på det nordøstlige Bornholm, får med sit indbyggertal på knap 750, nok at se til, når landets største kokkekonkurrence i den kommende weekend indtager byen.

Tidligere år har vist at arrangementet tiltrækker – foruden de dygtigste kokke, restauratører og anmeldere – et imponerende publikum, som i 2023 var på mere end 8.000 tilskuere.

2024 udgaven af Sol over Gudhjem præsenterer et stærkt deltagerfelt, som sikrer en mangfoldig og spændende konkurrence. 

Holdet, der dyster om den prestigefyldte titel er:

Artur Kazaritski
Sidste års vinder og kreativ køkkenchef på Skodsborg Kurhotel

Christoffer Sørensen
Køkkenchef på Studio i København K

Anika Madsen
Køkkenchef på Restaurant Iris, Rosendal, Norge

Anders Kiel Holm
Køkkenchef på Villa Vest i Hjørring

Foto PR, Facebook

De fire kokke vil præsentere en forret, sammensat ud fra en “Mystery Box” med råvarer, som bliver udleveret på dagen for konkurrencen samt en hovedret, som deltagerne har haft to måneder til at udvikle.

Udover den prestigefyldte titel får vinderen nøglerne til en Audi Q6 e-tron i en måned, en Quooker Fusion Square og en præmiecheck på 40.000 kroner.

Til at bedømme deres retter står et dommerpanel bestående af Rasmus Munk (Alchemist), Nicolai Nørgaard (Kadeau), Brian Mark Hansen (Søllerød Kro og Bocuse d’Or guldvinder) og Kenneth Toft-Hansen (Svinkløv Badehotel og Bocuse d’Or guldvinder) klar.

Konkurrencen tv-transmitteres live på TV2 Bornholm lørdag 22. juni 2024 kl 13.40 – 16.40. Konkurrencen kan efterfølgende streames på play.tv2bornholm.dk.

Sidste års vinder af Sol over Gudhjem. Foto PR

Gastronomiens Folkemøde

Det er 15. gang, at Sol over Gudhjem gennemføres, og konkurrencen er samtidig en af grundene til, at solskinsøen har indtaget en position som international gastronomisk perle.

Igen i år er det de lokale råvarer, der er i centrum og spiller en afgørende rolle for maden, der tilberedes. 

Sideløbende med hovedkonkurrencen kører den populære dessertkonkurrence og en kantinepris.

Publikum kan glæde sig til et imponerende madmarked, som byder på et væld af bornholmske råvarer og specialiteter – bl.a. den nye sommerøl fra Husbryggeriet Jacobsen, som i samarbejde med Sol over Gudhjem har udviklet Sunshine Wit med bornholmsk rabarber.

På markedet kan publikum desuden købe og smage de råvarer, som kokkene bruger i konkurrencen, hvilket gør Sol over Gudhjem til et sandt madmekka for gastronomisk interesserede.

Del artikel

Andre læser også