MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Åbner snart: Københavnsk Michelin-kok står bag ny restaurant i Hellerup

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto á terre Facebook
Foto á terre Facebook

De fleste madglade københavnere kender formentlig kokken Yves Le Lay fra den franske restaurant, à terre, lige ved Det Kongelige Teater, men om blot en måneds tid sker der noget nyt fra hans side af.

Han åbner nemlig en ny restaurant på det tidligere Hellerup Park Hotel, der i samme omgang genåbner efter en gennemgribende renovering under navnet Park Lane Copenhagen – dog først til december.

Yves Le Lay har med erfaring fra toprestauranter i ind- og udland, og senest med hans anmelderroste restaurant à terre, cementeret sin placering i toppen af det danske gastronomiske landskab.

Den nye restaurant på Park Lane Copenhagen åbnes i samarbejdes med hans to partnere, Charles-René Madsen og Michael Hänschell.

Yves Le Lay. Foto PR

Til alle lejligheder

Med Yves Le Lay som kulinarisk frontmand på Park Lanes storstilede og snart fuldt renoverede hotel vil de lokale og udenlandske gæster opleve et samlingspunkt for service og gastronomi fra øverste hylde.

Maden vil afspejle Yves’ signaturstil: det klassiske franske køkken, genkendelige smagsoplevelser kombineret med moderne twists, der giver nye dimensioner til velkendte retter.

”Vi vil lave en restaurant til alle lejligheder.

Om man er lækkersulten fra morgenstunden, vil spise en frokost med forretningsforbindelser, nyde et godt glas vin om eftermiddagen eller opleve restaurantens aftenkort med familie og venner, så afdækker Yves at Park Lane de flestes behov med et køkken som på den ene side er velsmagende og genkendeligt, men aldrig bliver kedeligt,” siger Yves Le Lay.

Det bliver dog ikke Yves Le Lay selv, som du vil kunne finde som den daglige køkkenchef bag gryderne – men i stedet den 30-årige Nikolaj Vejlemand, som er udlært fra Søllerød Kro og tidligere har stået i køkkenet på The Samuel og Bandholm Badehotel.

Som restaurantchef er valget faldet på den 45-årige Maurice Duarte Bordachar, der tidligere har slået sine folder hos Nimb, Restaurant Kanalen og MASH London.

Foto PR

Udtryk for kvalitet

I december 2024 vil Park Lane Copenhagen byde sine første gæster velkommen i ejendommen på Strandvejen, der i øjeblikket gennemgår en stor renovering og transformation. 

Inden længe er hotellet dog klar til at byde velkommen til de første gæster og tager allerede nu imod reservationer.

Derfor glæder det også hoteldirektør, Josefine Jespersen, at kunne byde en kapacitet som Yves Le Lay velkommen på hotellet:

”Jeg er utroligt begejstret for samarbejdet med vores kulinariske partner Yves på Park Lane Copenhagen.

Valget er et udtryk for vores dedikation til kompromisløs kvalitet og eksklusivitet.

Jeg er sikker på, at hans unikke tilgang til moderne gastronomi, sammen med det ambitiøse team på restauranten, vil sikre vores gæster uforglemmelige oplevelser på allerhøjeste niveau,” siger Josephine Jespersen.

Bygningen har en fascinerende historie, der går helt tilbage til 1920’erne – først som biograf og senere som lokalt hotel.

Yves at Park Lane åbner efter planen 23. oktober og har åbent alle ugens dage til morgenmad, frokost og aften.

Hvad: Yves at Park Lane
Hvor: Strandvejen 203, 2900 Hellerup
Hvornår: Åbner d. 23. oktober

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien