Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Skal prøves: Københavnsk pioner laver pop-up med kendt Aarhus-restaurant

Af Mathilde Mågård Hansen
Ark. Foto PR, Facebook
Ark. Foto PR, Facebook

Der er ingen tvivl om, at den plantebaserede bølge har skyllet ind over København de sidste par år.

Og det er altså særligt manden bag bl.a. Beyla (tidl. Souls) og Ark, Jason Renwick, som vi kan takke for det.

Han har nemlig vist københavnerne, at plantebaseret og vegansk kan være andet end kedelig råkost eller fintsnittet iceberg.

Nu har han inviteret en anden plantebaseret pioner til København, hvor de og køkkenchefen på Ark står for en eksklusiv aften med det grønne i fokus – og du kan komme med.

Deler de samme værdier

Gør dig klar til at få blæst dine smagsløg bagover.

Både på grund af smag men også i ren forbavselse over, hvad der egentlig kan lade sig gøre, ‘selvom’ man arbejder vegansk.

Ark åbnede ikke langt fra Nørreport St. for et par år siden og imponerende øjeblikkeligt samtlige madanmeldere, der resulterede i anmeldelser på både fire og fem stjerner.

Læs mere om vores eget besøg på Ark lige her.

Tirsdag d. 28. marts går de sammen med Restaurant Moment fra Aarhus, der deler de samme værdier.

“Der er mange oplagte grunde til at have denne her middag – synes vi.

Vi er to restauranter, der har valgt at fokusere målrettet på bæredygtighed i en “fine dining”-sammenhæng.

Vi kan have meget at lære hinanden, og vi kan inspirere hinanden på mange måder. Samtidig vil det fremvise forskellige tilgange til bæredygtighed, hvilket for os i sig selv er en vigtig pointe,” fortæller Morten Storm Overgaard, ejer af MOMENT.

Til daglig arbejder Moment vegetarisk modsat Ark, som er 100% vegansk, ligesom deres pop-up middag også bliver.

Ark. Foto PR, Facebook

Begge indehaver af en grøn Michelinstjerne

De fleste kender ‘de normale’ Michelinstjerner.

Dem restauranter som Noma, Geranium og Alchemist har.

Men vidste du, at der også findes en særlig grøn stjerne?

Den uddeles ligeledes af Michelinguiden og gives til særlig bæredygtig gastronomi, og sådan en er både Moment i Aarhus og Ark i København indehavere af.

“Jeg tror på, at vi deler en lignende etos i forhold til vores tilgang til mad.

Moment høster fra deres egen gård og understøtter en ideologi mod økologisk og biodynamisk landbrug, ligesom vi hos Ark får svampe fra vores egen funga farm. Derudover har vi et tæt forhold til lokale landmænd, som stræber mod udelukkende økologiske og biodynamiske landbrugsmetoder.

Moment skaber nogle smukke tallerkener, og deres omdømme lyder på en fremragende service. Noget vi også er stolte af på Ark,” fortæller Jason Renwick, ejer af Ark og Beyla (oversat).

14 retter med drinks

Til de to restauranters pop-up kan du glæde dig til hele 14 retter, hvortil der serveres enten vinmenu eller en alkoholfri parring.

Dertil kommer der velkomstdrink, kaffe og te, petit fours samt vand.

Prisen er 2.200 kr. per person, og du kan booke bord lige her.

Der er begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at reservere.

Hvad: Ark x Moment pop-up
Hvor: Nørre Farimagsgade 63, 1364 København K
Hvornår: Tirsdag d. 28. marts 2023

Del artikel

Andre læser også