Dit nye job?: Københavnsk restaurant søger syngende tjenere
Når man er på restaurant, er det sjældent, at tjenerne bryder ud i sang eller begynder at optræde med musik og gøgl.
Men i kælderen under Det Ny Teater sker det faktisk hver aften.
Spisestedet Teaterkælderen i den gamle, rustikke kulissekælder har nemlig ansat tjenere med talent for underholdning, og mens de spirende unge sangere og musikere serverer mad og drikke for gæsterne, optræder de med evergreens ved bordene.
Søger nye talenter
Hvis du har talent for enten sang eller dans, eller hvis du kan underholde et publikum med andet artisteri, er det måske dig, Teaterkælderen lige nu er på udkig efter.
Restauranten søger nemlig medarbejdere på hel- og deltid, der både kan servere og optræde med sang og/eller spil på instrument, og/eller artisteri.
Kunne du tænke dig at komme til audition som tjener i Teaterkælderen, er det således nu, du skal slå til.
Restaurantens audition finder sted onsdag 26. oktober, og for at komme med er det nødvendigt at tilmelde sig.
Dette gør du ved at udfylde et tilmeldingsskema og sende det til Det Ny Teater.
Se mere info her.