MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

The Raveonettes og flere andre: Københavnsk sommerfestival klar med det fulde program

Af Mathilde Mågård Hansen
Joakim Züger
Joakim Züger

Her til morgen kan Syd For Solen glæde sommerklare københavnere med intet mindre end seks nye navne på de to hovedscener fordelt over festivalens tre dage.

Når solen har varmet byen op til den helt rigtige temperatur, slår festivalen for første gang portene op i Valbyparken og byder velkommen til navne som Ilma, Charlotte Day Wilson, Arc De Soleil og The Raveonettes.

Det er første gang, at Syd For Solen afholdes i Valby, da den de to tidligere år har fundet sted i Søndermarken på Frederiksberg.

Grøn sommeroase

Den 8., 9. og 10. august kommer musikken til København, når Syd For Solen i tre dage fylder byen med et stjernespækket musikprogram.

”Programmet for Syd For Solen 2024 er helt offentliggjort nu. Og dog – for vi har faktisk en nyskabelse gemt i ærmet, som man godt kan begynde at glæde sig til de næste uger.

Her og nu er vi stolte over at kunne præsentere et musikprogram til København, som vi håber vil blive taget godt imod og vække fornemmelsen af lange sommeraftener, livemusik, samvær, kolde drinks og gode minder,” lyder det fra festivalens programchef Xenia Grigat. 

Foto Mark Wilhardt

Torsdag bliver en udendørs klubfest for fuld udblæsning, fredag er en fusion af soul, jazz og pop, mens lørdag er rocklegendernes dag.

Fælles for de tre dage er, at de internationale sværvægtere får selskab af stærke danske navne og af fremtidens superstjerner i et unikt program, hvor talent på alle niveauer er den gennemgående røde tråd.

Det hele kan opleves i en af byens smukkeste grønne sommeroaser, hvor festivalstemningen er uendelig, og vejen hjem er kort. 

Foto Malthe Roland

Danske rocklegender

Lørdagens SYD FOR SOLEN er i forvejen spækket til randen med legender – og i dag tilføjes et af de mest berømte og internationalt anerkendte dansk bands i dette årtusinde: The Raveonettes. 

”Jeg er virkelig glad for, at vi nu har The Raveonettes på programmet. De har deres helt eget unikke take på rockgenren, de lyder ikke som nogen andre, og så har deres live-koncerter altid været knivskarpe.

De arbejder netop nu på et album med covernumre af blandt andre The Velvet Underground og Lee Hazelwood – og jeg håber virkelig, at der sniger sig et par af numrene ind på deres SYD FOR SOLEN set-liste,” fortæller Xenia Grigat. 

Et andet lørdagsnavn fra dagens band-pakke er svenske Arc De Soleil, der er en af Sveriges mest nysgerrige og genrelegende musikere lige nu.

Bag kunstnernavnet står Daniel Kadawatha, der tidligere har skrevet sange med bl.a. Veronica Maggio, men nu befinder sit i et mere meditativt musikalsk instrumentalunivers. 

Joakim Züger

Køb billet til flere dage

Man kan naturligvis dyrke sin favorit-genre én enkelt dag, men i 2024 vil det som noget nyt også være muligt købe billetter til både to eller tre dage på Syd Fol Solen. 

En éndagsbillet koster 800 kr. + gebyr, to valgfrie dage koster 1.450 kr. og en partout billet til alle tre dage på SYD FOR SOLEN koster 2.100 kr.

Billetter købes via billetlugen.

Har man allerede købt éndagsbillet, men nu ønsker at komme af sted flere dage, kan man opgradere til en flerdagsbillet på billetlugen.dk.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien