Påskeæg og flødeboller: Madmekka åbner for billetsalget til luksuriøse chokoladeture

Uh, det er altså virkelig svært ikke at elske chokolade.
Hvid, lys, mørk – vi tager gerne det hele.
Har du det på samme måde, så skal du med, når Torvehallerne i påsken afholder vilde chokoladeture, hvor du skal smage på lækre og søde sager fra intet mindre end 11 forskellige stader.

Starter i morgen
Om det er Mayaindianernes eller gudernes opfindelse, skal vi ikke kunne sige, men at kakaobønnen i årtusinder har haft en guddommelig evne til at få store og små til at smelte, hersker der ingen tvivl om.
Og nu breder Torvehallerne så dens herligt syndige – og ifølge videnskaben heldigvis også sunde sider – ud for dig i en overflod af smagsindtryk. Fra det klassiske repertoire til nye og frække variationer, der indgår i uventede kombinationer med andre fødevarer.
Glæd dig til bl.a. påskeæg fra Summerbird, en valgfri flødebolle fra Glean og en pose med hvid chokoladete fra Tante T – listen er lang.
Billetten koster 200 kr. og har en samlet værdi for mere end 285 kr.
Du kan komme på chokoladetur fra d. 31. marts til 10. april i Torvehallernes normale åbningstid, og der sættes et begrænset antal billetter til salg efter først til mølle-princippet.
Køb allerede nu dine billetter lige her.
Der tages forbehold for erstatningsprodukt i tilfælde af udgåede varer, og madbillettens indhold opdateres løbende.
Hvad: Chokoladetur i Torvehallerne
Hvor: Frederiksborggade 21, 1362 København K
Hvornår: Fra d. 31. marts til 10. april 2023 i Torvehallernes normale åbningstid