Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

København er en fantastisk studieby

Af Redaktionen

Hovedstaden i et land er ofte centrum for kultur, uddannelse og liv. Det gælder så sandelig også for København. Byen summer af liv, og du vil altid kunne finde nye områder eller små caféer, du endnu ikke har besøgt. Det er som gaver, der bare bliver ved med at give.

Boligmarkedet kan være kaotisk

De studerende i København kommer fra alle dele af landet, så der er rift om boligerne, hvis du vil have fat i en lejebolig med overtagelse d. 1. august. Sådan er det hver eneste år, og det bliver det nok ved med, for der er mangel på billige studieboliger i hovedstadsområdet.

Det kan dog godt lade sig gøre at finde en bolig, men du kommer nok til at gå på kompromis med et eller andet, f.eks.:

  • Prisen – Hvis du vil bo i København K, koster det kassen. Måske er løsningen at få et studiejob eller dele lejligheden med nogle venner.
  • Beliggenheden – Der er mange penge at spare, hvis du rykker en smule væk fra centrum. Der er heldigvis supergode transportmuligheder i hovedstadsområdet, så du kan nemt komme ind til byen
  • Kvaliteten – Hvis du hverken vil gå på kompromis med pris eller beliggenhed, skal du være klar til at gå i bad oveni håndvasken eller toilettet.

Charmen ved landets ældste universitet

Københavns Universitet er det ældste universitet i Danmark. Det betyder ikke, at du skal have undervisning i gamle faldefærdige bygninger – tværtimod er mange af bygningerne faktisk topmoderne og med noget af det fineste udstyr.

De gamle rødder finder du bl.a. i nogle af universitets haver og læsesale. Vidste du f.eks. at Botanisk Have, Zoologisk Museum og Medicinsk Museion er en del af KU?

Hvis du drømmer om en læsesal, hvor du kan tænke dig tilbage til gamle dage, skal du prøve den gamle nordsektion i Diamanten (Det Kongelige Bibliotek).

Del artikel

Andre læser også