Rykker to pladser frem: København er verdens 9.-dyreste by at bo i

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen

Synes du også, at det bliver dyrere og dyrere at bo i København – så giver det nemlig god mening.

Vores elskede hovedstad er nemlig rykket hele to pladser frem på listen over verdens dyreste byer at bo i.

Top ti over verdens dyreste byer at bo i

Hvert år offentliggører Economist Intelligence Unit (EIU) en opgørelse, der sammenligner priserne på en række varer i hele verden.

I år er priserne blevet tjekket på 138 produkter i 130 markante byer, og her indtager København en knap så attraktiv 9. plads.

Pladsen deles med amerikanske Los Angeles.

Af de allerdyreste steder at bo finder du på en delt førsteplads Paris, Hongkong og Zürich.

Normalt er det de asiatiske byer, der dominerer listen, men i år er flere af de europæiske også med grundet Corona udtaler Upasana Dutt fra EIU til BBC:

”Asiatiske byer har traditionelt set domineret listen i de seneste år, men pandemien har rystet posen til denne udgave”.

Arkiv foto

Listen over de 10 dyreste byer at bo ser i år sådan ud:

  1. Paris (Frankrig) – indeks 103
  2. Hong Kong (Kina) – 103
  3. Zürich (Schweiz) – 103
  4. Singapore (Singapore) – 102
  5. Osaka (Japan) – 101
  6. Tel Aviv (Israel) – 101
  7. New York (USA) – 100
  8. Geneve (Schweiz) – 100
  9. København (Danmark) – 96
  10. Los Angeles (USA) – 96

 

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram