Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner til sommer: København får 81 meter høj turistattraktion med panoramaudsigt

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Zoologisk Have
Foto: PR, Zoologisk Have

Til sommer kan du komme højt til vejrs og nyde en fascinerende panoramaudsigt over København og endda en del af Sydsverige.

Zoologisk Have bygger et 81 meter højt tårn, som får navnet Zoo Skyliner, og her kan københavnere og turister få en svimlende oplevelse.

Zoo Skyliner vil fra den 9. juni og tre måneder frem sende gæster op i højderne, og hps Zoologisk Have har man store forventninger til Københavns nye udsigtstårn:

”På et af de højeste punkter i København placerer vi et 81 meter højt tårn. Det er næsten dobbelt så højt som Zootårnet, og det giver et komplet panorama over hele hovedstaden, det meste af Sjælland, Øresundskysten, Malmö og Sydsverige. Jeg tør godt love, at det bliver en once in a lifetime oplevelse med garanti for sug i maven,” siger administrerende direktør Jørgen Nielsen.

Han glæder sig over, at Zoo er med til at kickstarte turismen i hovedstaden:

”Vi vil være noget for alle de danske familier, der bliver i Danmark i sommerferien. Vi vil være noget for de turister, der nu vender tilbage til Danmark, og så vil vi fremfor alt give vores trofaste gæster, sponsorer og erhvervspartnere endnu en god grund til at lægge vejen forbi i sommer,” siger Jørgen Nielsen.

Støtter et godt formål

Skyliner-tårnet har tidligere givet gæster oplevelser i højden i Stockholm, Wien, Bruxelles, Bonn og Luxemburg, og i København kommer det til at stå på toppen af Valby Bakke, lige over for Zoologisk Haves hovedindgang.

Her vil tårnet trone 30 meter over havets overflade – til sammenligning er det originale Zootårn 43 meter højt.

Zoo Skyliner har plads til 60 personer pr. tur, og tager man turen til toppen, er man med til at støtte et godt formål.

Foto: PR, Zoologisk Have

”Når fødderne igen rammer jorden efter en tur til toppen, er der taget endnu et skridt i kampen mod krybskytteri. En del af indtægterne fra Skyliner vil nemlig gå til at finansiere vores medarbejdere og materiel i Pilanesberg Nationalpark, hvor vi hver dag kæmper for at redde næsehornet fra at blive udslettet af krybskytter. Aktuelt mangler vi både droner og et bedre fly til overvågning, og det forventer vi, at de mange gæster i Skyliner kan hjælpe med,” siger Jørgen Nielsen.

For hver gæst, der køber billet til tårnet, går der 5 kr. direkte til kampen for at bekæmpe krybskytteri.

Det 81 meter høje tårn åbner 9. juni og kan besøges frem til 28. august.

Du behøver ikke købe billet til Zoologisk Have for at prøve turen til toppen og opleve den fascinerende udsigt.

Billetter til Zoo Skyliner koster 99 kroner for voksne og 89 kroner for børn.

Hvad: Zoo Skyliner
Hvor: Lige overfor Zoologisk Haves hovedindgang
Hvornår: 9. juni – 28. august 2022

Del artikel

Andre læser også