Tag en tur i højderne: København får en ny klatreskov

København havde engang en ægte klatreskov.
Det var inden Carlsbergbyens byggeprojekter rigtig gik i gang. Men da først den ene bygning efter den anden skød op, måtte klatre-banen lade livet.
Frygt ej. Nu får vi en ny.
Søndermarken får nemlig en bane oppe i træerne, man kan lege i.
Den bliver bygget i det sydvestlige hjørne af Søndermarken ved Søndre Fasanvej og den foreløbige tidsplan siger i foråret 2019.
Læs også: Arkitekturbibel med ny liste: 10 Kbh-projekter blandt verdens bedste

Allerede dengang Carlsbergsbyens klatreskov blev nedlagt, foreslog Frederiksbergs forhenværende viceborgmester, Gunvor Auken (S), at byen skulle have et alternativ.
Det er så nu, efter den sædvanlige proces med bevillinger, processer og tilladelser, trådt igennem. Et par slagsmål med både Danmarks Naturfredningsforening og Ornitologisk Forening, der mener træerne i Søndermarken er potentielle hangout steder for flagermus.
Læs også: For første gang i 20 år: ZOO har fået en lille isbjørne-unge
Efter grundige undersøgelser og alvorlige gennemtænkninger har de dog besluttet, at ingen flagermus vil lide overlast, når de indtil videre 5 træer gøres til klatreskov.
Hvad: Klatreskov
Hvor: Det sydvestlige hjørne af Søndermarken ved Søndre Fasanvej
Hvornår: Foreløbig tidsplan forår 2019
Læs også: Guide: Her er der hyggelige og varme pejse at lune sig på i København