Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

København for familien

Aktiviteter for hele familien i København

København har masser af spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien, uanset om man har små, store eller ingen børn. Her på siden kan du finde inspiration til flere af de mange fede tilbud og muligheder – fra attraktioner og seværdigheder, til familieevents og meget mere for hele familien.

Sommerferie i København med familien

Der er intet som at opleve København om sommeren. Når solen kigger frem, viser byen sig fra sin bedste side, og det kribler i både voksen- og barnefingrene for at gå på eventyr og være aktiv i byen.

Heldigvis er der masser at give sig til rundt om i København for hele familien, så I rigtigt kan få noget tiltrængt kvalitetstid og ikke mindst en masse gode minder til familiealbummet.

Tivoli er f.eks. altid et besøg værd, ligesom de mange kulturinstitutioner og museer i København planlægger spændende aktiviteter i hele sommerperioden, som kreative værksteder, historiske fortællinger, visuelle oplevelser og meget mere for store og små.

Aktiviteter i København for familien året rundt

Hver gang årstiderne skifter, eller højtiderne markeres, dukker der nye og spændende tilbud op i København for hele familien. Alt lige fra uhyggelige spøgelseshuse og græskarkonkurrencer, til magiske julemarkeder og lækre madværksteder lokker familierne til i løbet af året.

I København er der desuden oplevelser og aktiviteter til alle temperamenter, familiesammensætninger og budgetter, så uanset om din familie er til skøjteløb, loppemarkeder eller interaktive udstillinger i børnehøjde, så finder I det i København.

Her på siden har vi gjort det nemt for jer at få inspiration til både de nye og de veletablerede attraktioner og oplevelsesmuligheder. Så klik dig rundt i de forskellige kategorier og artikler, eller tjek vores eventkalender og gør familien klar til kvalitetstid og sjove timer sammen i byen.