Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få varmen midt i byen: København har fået en flydende sauna med udsigt

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
GoBoat har åbnet en flydende sauna i København. Foto: Torben Eskerod, PR
GoBoat har åbnet en flydende sauna i København. Foto: Torben Eskerod, PR

Kulden har efterhånden bidt sig fast i København, og vinteren er lige om hjørnet.

Når temperaturen falder, er det nødvendigt med gode steder, hvor man kan få varmen – og netop sådan et er København blevet rigere.

Du kender nok GoBoat for deres solcelledrevne både, der kan lejes ved Islands Brygge og især om sommeren sejler rundt i Københavns havn og kanaler.

Men nu har GoBoat fundet på noget nyt til københavnere og turister, som gerne vil nyde byens smukke vandudsigt og samtidig få varmen i godt selskab indendøre.

Tag vennerne med

På adressen Ved Stranden 26 i Indre By har GoBoat opført en sauna, som du og dine venner kan leje.

Saunaen flyder på vandet i kanalen, og gennem store vinduer kan man følge med i livet udenfor i kulden, mens man kommer helt ned i gear inde i varmen.

GoBoat sauna ligger nu på adressen Ved Stranden 26 i Indre By. Foto: Christoffer Strange Hansen, PR

Der er plads til 12 personer i saunaen, og både børn og voksne er velkomne.

Man skal blot være fyldt tre år og i selskab med en voksen.

Saunaen kan lejes i en eller to timer ad gangen, og den skal bookes på forhånd.

En eller to timer i varmen

Prisen for en times leje af GoBoats sauna er 1.999 kroner onsdag til fredag og 2.499 kroner lørdag og søndag.

Vil du og vennerne eller familien leje saunaen i to timer, er prisen 3.599 kroner onsdag til fredag og 4.499 kroner lørdag og søndag.

I november og december kan du bruge rabatkoden saunabygoboat og spare 500 kroner på din booking.

Prisen er den samme lige meget, hvor mange personer man er i saunaen.

Der er plads til 12 personer i GoBoats sauna. Foto: Torben Eskerod, PR

Du finder saunaen ved siden af Strömmas både, og der er omklædningsfaciliteter på stedet.

Husk badetøj, for det er forbudt at være nøgen i saunaen.

Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke, men man kan købe forfriskninger hos GoBoat, hvis man vil have noget godt til ganen, mens man hænger ud i varmen.

Du er velkommen til at medbringe et lille anlæg, hvis du vil have musik til afslapningen i saunaen – dog ikke støre anlæg, Soundboks eller lignende.

Saunaen kan bookes onsdag til fredag klokken 15-22 samt lørdag og søndag kl. 08-22

Læs mere og book her

Hvad: Sauna by GoBoat
Hvor: Ved Stranden 26, København K
Hvornår: Onsdag-fredag kl. 15-22 og lørdag-søndag 08-22

Del artikel

Andre læser også