Bliver vildt: Hypet hindbærsnitte-tærte er vendt tilbage til København
Er du også en af de københavnere, som elsker hindbærsnitter – så er der gode nyheder.
For hele byens tærte-favorit, American Pie Company, har nemlig fået hindbærsnitte-tærten tilbage på menuen, og den skuffer absolut ikke.
1, 2, 3 – sæt igang!
Tærte i nye klæder
American Pie Company er mest kendte for alle deres traditionelle (og virkelig lækre!) amerikanske tærter som bl.a. Pecan Pie og Blueberry Pie.
Men fra tid til anden kommer de på sjove nye smage.
Som for eksempelvis sidste sommer hvor du kunne smage en Rødgrød med fløde-tærte, og nu er en ny storfavorit tilbage på menuen.
Simpelthen med smagen af intet mindre end hindbærsnitte, og vi vil næsten gerne garantere, at den er et hit, hvis du også er glad for den klassiske bagerkage.
Alle deres tærter er naturligvis hjemmelavede og lavet fra bunden af.
Hindbærsnitte-tærten koster 52 kr. for et velvoksent stykke.
Hvad: Hindbærsnitte-tærte hos The American Pie Company
Hvor: Skindergade 25 i København K og Vesterbrogade 46 i København V
Hvor meget: 52 kr. pr. stk.