MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cocktails og mundhapsere: København har fået sin første bar med italiensk finger food

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Ringer tramezzini og cicchetti ikke nogen klokker, så giver det fin mening.

Begge koncepter er nemlig ikke særligt udbredte i København, men det bliver der forhåbentlig lavet om på nu.

I Larsbjørnsstræde er byens første bacaro-bar åbnet, og her kan du sætte tænderne i små italienske mundhapsere, mens du skyller ned med italienske vine og cocktails.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Lige midt i smørhullet

Navnet på den nye bar er Bea More (udtales helst med kraftig italiensk accent), og det er en italiensk talemåde, der egentlig blot betyder ”hej min ven”.

Og Bea More er altså heller ikke et dårligt sted at hænge ud med vennerne.

Bea More er flyttet ind i hyggelige lokaler på den charmerende Larsbjørnsstræde i Latinerkvarteret, så de ligger altså lige midt i smørhullet.

Her er espresso og croissanter allerede fra morgenstunden og så drinks og italienske vine om aftenen.

Det er dog især deres traditionelle finger food fra Venedig, som gør, at de skiller sig ud fra områdets mange andre barer.

Tramezzini er den italienske form for trekantssandwiches og cicchetti er små skiver af baguette med diverse toppings.

Begge dele er fast inventar på en traditionel bacaro-bar i Venedig, men Bea More er det første sted i København, som kører dem på menuen.

Bea More har åbent alle ugens dage, og der er åbent helt indtil kl. 23.30 fredag og lørdag.

Hvad: Bea More
Hvor: Larsbjørnsstræde 20, 1454 København K
Hvornår: Åbent mandag-onsdag fra kl. 8-21, torsdag kl. 8-22.30, fredag-lørdag kl. 8-23.30 og søndag kl. 8-16
Hvordan: Læs mere og book bord her

Del artikel