Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pasta-elskere så er det nu: København holder carbonara-festival

Af Rasmus Kramer Schou
Arkivfoto
Arkivfoto

Verdens nok mest simple, bedste ret har fået sin egen festival – men pas på!

Pasta carbonara.

Bare sig ordet, og mundvandet starter – ikke sandt?

Så skynd dig ned i Torvehallerne og vær med til den første carbonara-festival. Den åbnede allerede i dag fredag d. 2. november og løber til søndag d. 4. november kl. 17.00

Arrangørerne hedder Food Festival, og de har et 200 kvadratmeter stort telt sat op med masser af carbonara-relaterede aktiviteter – blandt andet står en af Københavns klart bedste italienske restauranter – restaurant Brace klar med deres version, som man kan købe.

Der er ingen entré-billet, man betaler bare for, hvad man spiser.

Læs også: Her er vores bud på de 10 bedste italiener-restauranter i København

Men pas på med at begynde at diskutere den næsten mytologiske ret. Der er startet krige for mindre uenigheder.

De helt store slag slås som regel over følgende:

* Skal der fløde i en ægte carbonara? (migogkbh.dk siger NEJ)

* Skal der løg i ? (migogkbh.dk siger NEJ. ALDRIG I LIVET)

* Skal der ærter i? (migogkbh.dk siger NEJ. ALDRIG I LIVET. ER DU SINDSSYG?)

* Skal der komælksosten parmesan eller fåremælksosten pecorino – eller måske en blanding? (migogkbh.dk siger blanding)

*Skal der bacon, pancetta eller guinciale i? (migogkbh.dk siger – det du har. Guinciale er for konger, pancetta for grever, og bacon for alle – men alt er ok)

* Skal man bruge spaghetti eller rigatoni? (migogkbh.dk siger – det du har – og RIGELIGT peber)

Hvad: Carbonara-festival
Hvor: Torvehallerne
Hvornår: Fredag d. 2. november kl. 10.00 til søndag d. 4. november kl.17.00

Tjek Facebook-begivenheden her

Tilmeld dig til MigogKbh Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakken op til weekenden – tilmeld dig her

Del artikel

Andre læser også