Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

København mister 2 Michelinstjerner – men får 3 nye

Af Rasmus Kramer Schou
Den ikoniske The Standard bygning. Foto Rasmus Kramer Schou
Den ikoniske The Standard bygning. Foto Rasmus Kramer Schou

Så blev spændingen udløst.

Og man kan vel konkludere, at København næsten gik Even-Steven.

To steder fik nye stjerner og to steder mistede en stjerne.

De gode nyheder først.

Restaurant Alchemist strøg direkte ind i guiden med 2 stjerner. Kæmpe bedrift af holdet og dejligt at se, at Michelin hædrer så avantgarde en oplevelse som en tur udi Munkens køkken er – med alt hvad det indebærer.

Jordnær i Gentofte har fart på. De overraskede mange, da de for et par år siden fik deres første stjerne – og nu har de allerede 2 stjerner. Fantastisk at se – og imponerende at ægteparret Eric og Tina bag også lige har 6 børn.

  • Restaurant Alchemist **
    Restaurant Alchemist går direkte ind med 2 stjerner for deres vanvidsprojekt ude på Refshaleøen efter bare 7 måneder. Kæmpe tillykke til køkkenchef Rasmus Munk og hele holdet bag.
  • Jordnær **
    Nordisk topsmag og minimalisme i Gentofte. Ultra skarpe smage og en ren oplevelse at besøge.

Læs også: Her er Michelinstjernerne København 2020

Gourmetmad Foto: Rasmus Kramer Schou

Farvel til 2 gamle kendinge
De kedelige nyheder er, at to restauranter mistede deres stjerne.

Den ene er Studio, som nok havde set skriften på væggen, idet de både har skiftet ejer og køkkenchef. Det er meget normalt, at Michelin lige skal være sikre på, at niveauet er som det skal være, når der bliver skiftet så omfattende ud i køkkenet. Vi håber, at Studio kommer stærkt tilbage næste år.

Den anden bedrøvelige nyhed er en af de helt gamle travere – nemlig den italienske Era Ora på Christianshavn får taget stjernen efter en menneskealder at have kunne være repræsenteret i guiden.
Hvad der ligger til grund for Michelins bedømmelse er ikke kendt.
Det må komme som lidt at et chok for den hæderkronede restaurant, der nok lige skal bruge lidt til på at finde ud af, hvilken retning de vil gå i fremtiden.

  • Studio – at The Standard
    En legesyg og kreativ restaurant med smuk udsigt over havneindløbet. Elegant design og afslappet stemning heroppe på førstesalen, hvor det åbne køkken hele tiden summer derudaf.
  • Era Ora
    Elegant italiensk restaurant med historien med sig. Ligger på Christianshavns gamle brosten med udsigt til kanalen og har en vinkælder med mere end 90.000 flasker.

Del artikel

Andre læser også