MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Københavnerne har talt: Her er byens smukkeste nye byggeri

Af André Bentsen
default
default

Aldrig nogensinde før har så mange københavnere gjort deres stemme gyldig og deltaget i kåringen af Københavns smukkeste nybyggeri. 

Ja faktisk er vinderen, så flot et stykke arbejde, at naboerne kalder det for Sydhavnens Slot.

Publikumsprisen kaldes titlen også, og den går i 2024 til et skoleeksempel på, hvordan man kombinerer flere behov og interesser i et smukt byggeri. 

Vinderen af publikumsprisen 2024 er ud af skarpt felt; Karens Minde Aksen.

Det blev offentliggjort mandag aften ved fejringen af præmieringsarrangementet Årets Bygningspræmiering hos Architecture Festival/CAFx.

”Det var et skarpt felt af nominerede til årets publikumspris. Karens Minde Aksen er et godt eksempel på, hvordan man løfter et helt byområde ved at kombinere funktion i form af skybrudssikring og et engagerende og inddragende byrum, der inviterer til kulturliv, hverdagsliv og sociale aktiviteter,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV). 

BIG HQ i Nordhavn var også med i opløbet. Foto: Rasmus Hjortshøj

“Med sine stærke synergi mellem en nødvendig klimatilpasning og ønsket om et bæredygtigt, grønt, funktionelt og smukt byrum er Karens Minde Aksen med til at forme den by, vi kommer til at bo i i fremtiden, fortsætter Mia Nyegaard.

I alt har 3705 københavnere stemt på deres favorit, og det er rekordmange. 

Der var flere indstillede i finalen, men til sidst valgte københavnerne altså at kigge mod Sydhavn i stedet for Nordhavn. Foto: Francisco Tirado

Sydhavnerne har del i æren

Karens Minde Aksen er lavet i samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR, men det er de mange deltagere i projektet, der har gjort det til en succes, mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).  

”Karens Minde Aksen er et flot eksempel på, hvordan skybrudssikring kan gå hånd i hånd med et lokalt kvarterløft og give en hel masse tilbage til området og beboerne, siger Line Barfod. 

Århusgadekvarteret og Rød Lagerbygning er med til at lukke cirklen i Nordhavn og fik ros med på vejen. Foto: ACT Architects

“Karens Minde Aksen er fra dag ét blevet en succes, og det skyldes blandt andet den grundige borgerinddragelse, som er gået forud for dét projekt, som så mange i dag nyder godt af. Jeg er stolt af, at vores flotte projekt modtager endnu en pris, og hæderen skal naturligvis deles med vores mange samarbejdspartnere på Karens Minde Aksen og i lige så høj grad med sydhavnerne, som har lige så stor ære af den flotte løsning,” tilføjer hun.

Naturpark Amager er et tilløbsstykke uden lige og også en af Københavns smukkeste nye byggerier. Foto: Byskoven_LYTT + ADEPT

Inden afsløringen af publikumsprisen præsenterede kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard præmier til de øvrige præmierede projekter.

Nordøst Amager Skolen var med helt fremme i kapløbet om at blive Københavns smukkeste nybyggeri. Foto: Niels Nygaard

Bedømmelsesudvalget har besluttet at præmiere seks ud af otte byggerier i årets bygningspræmiering. 

Det drejer sig om: BIG HQ, Nordøstamager Skole, Plads 23, Operaparken, Århusgade Kvarteret og Karens Minde Aksen.

  • Tidligere vindere af publikumsprisen:
    • 2018: Axel Towers
    • 2019: Amaryllis Hus
    • 2020: Hotel Ottilia
    • 2021: Nørrebro Bibliotek
    • 2022: Ny Østergade 30
    • 2023: Helende Haver
  • Foruden Karens Minde Aksen var også BIG HQ, Naturpark Amager, Nordøstamager Skole, Operaparken, Plads 23, Rød Lagerbygning og Århusgadekvarteret blandt de nominerede til publikumsprisen 2024.
  • Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien