MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Københavns flotteste byggeprojekt: Årets Arne sender smuk hilsen til historisk nabo

Af André Bentsen
I Nordvest har de været ovenud glade for deres nye projekt. Foto: SLA
I Nordvest har de været ovenud glade for deres nye projekt. Foto: SLA

Lad det være sagt med det samme; Vinderen af arkitekternes måske mest prestigefulde pris i København, er ikke en romantisk promonadepark – selvom det godt kunne ligne det, hvis du kigger på et kort.

Til gengæld siger det noget om, hvor travlt kranerne har i København, når der er hele 23 vilde projekter med i opløbet til at blive Årets Arne – prisen, der hylder de bedste byggeprojekter i det forgange år.

Fem af dem var blevet udvalgt af Arkitektforeningen, der uddeler prisen, til finalen, og det betød en skarp kamp mellem tre landskabsprojekter og to kulturinstitutioner, da vinderen skulle findes fredag aften.

Det var dog ikke Frederiksberg Svømmehal eller Dansehallerne, som løb med titlen som løb med den prestigefyldte pris.

Det gjorde 20.000 kvadratmeter øde græsplæne i Nordvest.

Eller det vil sige, at den engang var øde.

Nu er Bispeparken og Grønningen nemlig omdannet til et levende byrum på naturens præmisser.

“Bispeparken og Grønningen modtager Årets Arne 2025 for at skabe gode habitater, rum og relationer mellem mennesker og for at genskabe relationer til steder, som vi måske har glemt i hverdagslivet,” skriver Arkitektforeningen på Facebook efter den store finalefest.

“Det nye byrum sikrer området mod nedbør med sine 18 naturlige regnvandsbassiner og indbyder til leg, snak og ophold i de rustikke trækunstværker, der snor sig gennem det rekreative landskab,” fortsætter de.

“Stort tillykke til de modige partnere i projektet herunder SLA, NIRAS, Områdefornyelse i Københavns Kommune, kunster Kerstin Bergendal og entreprenør Ebbe Dalsgaard, der har turde drømme og realisere visionerne sammen med beboerne i nærområdet,” lyder det begejstret.

Det er ikke en romantisk promonadetur, du skal ud på, men et stykke gennemtænkt klimasikring midt i byen, der alligevel binder mennesker sammen. Foto: Mikkel Eye

Årets Arne – Grønningen i Bispeparken

Så hvordan beskriver landets førende arkitekter vinderen?

Grønningen i Bispeparken er Københavns hidtil mest radikale klimatilpasningsprojekt, der integrerer naturen i dens mest vilde og godgørende form til en del af byen.

Grønningen i Bispeparken omdanner 20.000m2 øde græsplæne til et bølget naturlandskab med 18 naturlige regnvandsbassiner, der sikrer området mod oversvømmelse, styrker biodiversiteten og fungerer som sociale lommer for beboerne.

Rustikke trækunstværker væves ind i landskabet og inviterer til leg, snak og ophold.

Stier af tegl (en hilsen til naboen Grundtvigskirken) og grus bølger sig gennem parken, forsvinder i græsset og dukker op igen og tvinger bogstavelig talt parkens besøgende ud i bynaturen.

Grønningen i Bispeparken er ingen romantisk promenadepark, men et paradigmeskifte indenfor byudvikling, hvor form følger natur og hvor arkitekturens fornemste opgave er at skabe rum for liv – alt liv.

Hyldest til nye stemmer

Det var dog ikke kun de store arkitekthuse, der fik en pris med på vejen.

“Manifestet ”Bevaringsværdigt byggestop” er grunden til at Lærlinge For Bæredygtighed hyldes med initiativprisen Lille Arne,” skriver Arkitektforeningen på Facebook.

“Foreningen er en ny stemme i branchen, som signalerer at hele byggeriets værdikæde kan og vil tage ansvar for en mere bæredygtig byggebranche,” skriver de.

Her er de fire andre finalister til Årets Arne

Operaparken er også nomineret. Foto: Cobe

Grønne og bæredygtige landskaber midt i storbyen

Tre af de nominerede projekter var landskabsprojekter, der forvandler byens rum og tager højde for både biodiversitet og klimaforandringer.

Operaparken, designet af CO-BE, er et af de mest markante. Dette projekt har skabt et grønt åndehul i København, der både giver plads til rekreation og fremmer biodiversitet.

Endelig er der Naturpark Amager, et samarbejde mellem LYTT Architecture og ADEPT, der både beskytter et fredet naturområde og styrker områdets identitet.

Transformation af bygningsarven

De to øvrige nomineringer afspejler en større tendens til at bevare og transformere eksisterende bygningsmasse.

Kedelhuset i Carlsbergbyen er blevet omdannet til en moderne dansehal for samtidsdans og koreografi. Mikkelsen Arkitekter har formået at bevare industriarkitekturens charme, mens de samtidig skaber et funktionelt rum for kunst og kultur.

Den femte nominering var restaureringen af Frederiksberg Svømmehal, hvor Cornelius Vöge har genskabt de oprindelige farver i Vilhelm Lundstrøms vægmosaikker og genfortolket bygningens materialer på en respektfuld og æstetisk måde.

Dansehallerne er nomineret til Årets Arne. Foto: Adam_Mork

Naturpark Amager er også nomineret. Foto: Morten Krogh

De fem nominerede projekter er alle åbne for offentligheden og giver mulighed for at se, hvordan de adresserer både nutidens og fremtidens udfordringer.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien