Lumre tips og hede præmier: Københavns frækkeste banko indtager Kødbyen
Der bliver rigtig lunt i Kødbyen onsdag 4. maj.
Her fyrer sexolog Jakob Olrik nemlig op for Det Frække Sommerbanko Show, som er for både mænd og kvinder i alle aldre.
Jakob Olrik og hans team foreslår, at man tager vennerne eller en date med til det sjove arrangement, hvor der deles ud af tips og tricks til såvel singler som par.
Garanti for gode grin
Der er sjove fortællinger og garanti for gode grin – og selvfølgelig “sex” bankoplader til hver deltager.
Bankoaftenen foregår på adressen Flæsketorvet 60 og afholdes i samarbejde med Shameless, og der er således hede præmier på spil.
Drikkevarer kan købes i baren, og man er velkommen til at medbringe snacks.
Billetter koster 199 kroner per stk.
Læs mere og køb billet her.
Hvad: Det Frække Sommerbanko Show
Hvor: Flæsketorvet 60, København V
Hvornår: Onsdag 4. maj 2022 kl. 19.00. Dørene åbner kl. 18.30.