MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her er Københavns Michelinrestauranter – og sådan får du et bord

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Geranium Facebook
Foto Geranium Facebook

I København har vi hele 14 Michelin-restauranter med én eller flere stjerner og hele 11 restauranter, der er tildelt en flot Bib Gourmand for god mad til en skarp pris.

Find her det fulde overblik over alle byens Michelinrestauranter og gode tips til, hvordan du får bord på de mest eftertragtede af dem.

Tre stjerner:

Geranium
Noma

To stjerner:

Alchemist
AOC
Jordnær
Kadeau
Kong Hans Kælder

Foto Kadeau Facebook

En stjerne:

Alouette
Formel B
Kiin Kiin
Kokkeriet
Marchal
Søllerød Kro
The Samuel

Den grønne (og bæredygtige) stjerne:

Térra
Ark
Brace

Bib Gourmand:

Enomania
Kødbyens Fiskebar
Barabba
Pluto
Marv & Ben
Norrlyst
Mêlée
Selma
Silberbauers Bistro
Anarki
Møntergade

Ravioli med flydende parmesan hos Barabba. PR Foto

Sådan får du et bord på en Michelinrestaurant

På flere af Københavns Michelinrestauranter er det faktisk ikke en helt umulig opgave at reservere et bord.

Langt de fleste har et online bookingsystem, så du let kan tjekke kalenderen derhjemme.

Flere kan dog godt være booket langt ud i fremtiden, så planlæg gerne dit besøg i god tid – særligt hvis du ønsker en bestemt dag eller tidspunkt.

Fredag og lørdag er de mest eftertragtede dage, og især borde til to personer er i høj kurs.

Derfor kan det ofte godt betale sig at søge nogle af hverdagene (for eksempel onsdag og torsdag), og eventuelt slå sig sammen med familie eller vennepar, da restauranterne ofte får ledige borde til fire eller seks personer.

Restaurant Alchemist Foto Claes Bech Poulsen

Til de meget populære Michelinrestauranter som særligt Noma, Geranium og Alchemist kan det godt være svært at sikre sig et bord – man skal i hvert fald være hurtig.

Her anbefaler vi at tilmelde sig restaurantens nyhedsbrev og følge dem på Facebook eller Instagram.

Det er nemlig her, at de annoncerer, hvornår bordene bliver frigivet typisk til de næste tre måneder, og så er det med at sidde klar på tasterne.

Bordene bliver typisk solgt på 2-3 minutter, så hav gerne al praktik parat på klokkeslættet, hvis du gerne vil booke et bord.

Kan du rykke hurtigt, så hold også gerne øje på deres sociale medier, hvor de jævnligt melder ledige borde ud med kort varsel grundet afbrud.