Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Københavns nye hotte restaurant er vegansk – og vanvittig velsmagende

Af Rasmus Kramer Schou
Restaurant Ark - vegansk casual gourmet PR Foto
Gnocchi med mandelmælk, nøddeemulsion og svampe.
Restaurant Ark - vegansk casual gourmet PR Foto Gnocchi med mandelmælk, nøddeemulsion og svampe.

Smid hvad du har i hænderne og tag på Restaurant Ark.

Om ikke særlig længe, bliver det nemlig svært at få bord.

Restaurant Ark er noget så udsædvanligt som en vegansk gourmet-restaurant.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Restaurant Ark – vegansk casual gourmet PR Foto Grillede svampe med citrus emulsion og tangpulver

Inspireret af de største

Den lysende enkle og smukke restaurant er gået all-in på vanvittig vegansk velsmag til hverdagspenge.

Flere af serveringerne kunne sagtens minde i stil og idé om en, bevares bevares, nede på jorden casual udgaver af både Noma og Kadeau-retter.

Men det er der, vi er.

Retterne er hver som en elegant opbygget, overrasker med komplekse nuancer i smagen og anrettet med fejende flot præcision.

Man kan gå a la carte eller hoppe på 5 retter for 395,- og til den pris er det bare om at slå til.

Læs også: Guide: Her er de bedste vegetarrestauranter i København

Ejerne af Souls og Ark Matt og Jason

Australske surfer dudes

Det er ejerne bag Souls – de to australske surfer-dudes, Jason og Matt, der tager det hele uhøjtideligt dejligt nede på jorden – der lige åbnet den elegante restaurant på det store hjørne af Nørre Farimagsgade 63 – lige mellem Torvehallerne og Søerne.

Souls mission har helt fra starten været at servere vegansk mad med så meget power og smag, at man simpelthen ikke opdager, man lige har undværet kød.

“Da Matt og jeg kom til København, var planen egentlig at åbne en steak restaurant,” forklarer Jason.

“Vi er jo australiere og elsker begge to kød. Men, ja, jeg ved ikke helt, hvad der gik galt, men vi gik altså pludselig i den helt anden retning og åbnede veganske Souls.

Det var fuldkommen uigennemtænkt og måske også lidt dumt – igen, vi er australiere.”

Her et par år efter, ser det bestemt ikke dumt ud. Det ligner mere en genistreg.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Restaurant Ark – vegansk casual gourmet PR Foto Grillede svampe med citrus emulsion og tangpulver

Genistreg ved et uheld

Souls har helt fra starten etableret sig som et af byens klart bedste veganske spisesteder og løfter hele tiden barren for, hvad kan man kan forvente af det plantebaserede køkken.

“Og ja, så syntes vi pludselig at København manglede en casual gourmet-veganer. Så vi byggede altså halvdelen af den store Souls her om til Restaurant Ark.

Det var egentlig også rimelig australier-dumt, for den store Souls kørte virkelig godt, vi måtte sige nej til mange gæster i weekenderne, så velovervejet, nej. Men vi savnede et lækkert sted i byen med vegansk mad, også til ikke-veganere.”

Igen – set i bakspejlet har Jason og Matt, måske uden at vide det, begået endnu en australsk genistreg.

Nærmest alt på Restaurant Ark er så lokalt, at det kommer inden for en radius af 2 timers kørsel. Lamperne – som er lavet af dansk tang og genbrugspapir- borde, stole og selvfølgelig ingredienserne til de sublime deleretter.

Her bliver brugt masser af grill, røg og umamismagende (kødets kendetegn) ingredienser som svampe og nødder.

Korter skifter ca. hver 4. måned og følger sæsonen.

Retterne bliver omhyggeligt præsenteret af det ekstremt venlige engelsktalende personale, og man føler sig både veltilpas og dejligt hjemme i den livlige restaurant.

I køkkenet styrer Brett Lavender og Joel James slagets gang.

De har begge tidligere været omkring både Michelin-restauranter og andre topsteder, men mødte hinanden på toppen af Gro Spiseri.

Læs også: Bye Bye Bøf: Kendt bryghus lancerer vegansk menu

Restaurant Ark – vegansk casual gourmet PR Foto

Oldgammel mælkepunch

Ok, så maden er mindblowing, men vi har slet ikke snakket om drikkevarerne.

Her bliver der også gået til stålet, vegan style.

De har blandt andet deres Copenhagen Milk Punch, som tager omkring 36 timer at producere.

At lave mælkepunch er nemlig en gammel konserveringsmetode fra det 1600 århundrede, hvor man får mælk til at skille med citrus og alkohol, så den – nu helt klare drink – kan holde i månedsvis.

Cocktailkortet byder også på eksotiske smage som ristet kokossnaps, sumac, laurbærblade og bananskræls-rom, og Ark har en cocktaillounge, hvis man er mere tørstig end sulten. Her er stolene faktisk lavet af de gamle store gulvstolper, som de fandt i renoveringen af lokalet.

Ark serverer selvfølgelig også særlige Mikkeller-øl, samt et lille vinkort med hvid, rød, rosé og orangevine.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Hvad: Restaurant Ark
Hvor: Nørre Farimagsgade 63
Hvornår: Åben onsdag – søndag aften
Hvor meget: A la carte fra 75,-. Menu: 5 retter for 395,-
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også