Københavns politi: Hold jer væk fra Field’s

Efter meldinger om skyderi i shoppingcentret Field’s meddeler Københavns Politi, at alle skal holde sig væk fra stedet.
Er man til stede i bygningen, skal man blive, hvor man er.
Politiet bekræfter søndag aften, at der har været skyderi i shoppingcentret på Amager i København.
Ifølge politiet er flere personer ramt af skud.
“Vi er talstærkt og massivt tilstede ved Fields,” skriver København Politi på Twitter.
Klokken 19.06 meldte politiet ud, at en person er anholdt.
Har du været til stede i Field’s og set, hørt eller filmet noget, bedes du kontakte politiet på tlf. 114.
Har man været i Field’s i dag, opfordres man til at kontakte sine pårørende.