Verdens bedste cykelby: Københavnsk cykelbro vinder britisk arkitekturpris

København har endnu en gang gjort sig bemærket ude i den store verden – denne gang for en af de broer, der er med til at binde byen sammen.
Lille Langebro, som åbnede i 2019, er blevet hædret med en pris ved uddelingen af det britiske Civic Trust Awards.
De anerkendte Civic Trust-priser er blevet uddelt siden 1959 og hylder enestående arkitektur, planlægning og design.
Den københavnske cykel- og gangbro, der er en del af den grønne cykelrute Amagerruten og forbinder Indre By med Christianshavn, modtager prisen, fordi den blandt andet er med til at skabe et hensynsfuldt byrum.
Dommerkomiteen omtaler København som verdens bedste cykelby og Lille Langebro som et nyt, arkitektonisk ikon.
Lille Langebro er tegnet af arkitekterne WilkinsonEyre og Urban Agency.
Læs hele dommerkomiteens begrundelse her.