Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 1 mia. kroner: Norsk milliardær sælger københavnsk luksushotel

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Den norske hotelmilliardær Petter Stordalen og hans selskab Strawberry Forever har solgt det luksuriøse, københavnske hotel Skt. Petri til amerikanske Starwood Capital.

Det skriver Ejendomswatch.dk.

Prisen er ikke oplyst, men i hotellets seneste regnskab fremgår det, at Skt. Petris værdi er 1,1 mia. kroner. Ifølge det norske medie Dagens Næringsliv udgør dette også salgsprisen.

Det er Starwood Capitals første investering i det danske hotelmarked, og med i handlen følger også butiksarealet i stueetagen.

Planen er, at Strawberry Forever stadig skal drive hotellet efter salget til Starwood Capital.

“Vi er glade for at annoncere opkøbet af Skt. Petri, som bliver Starwoods første ejendomsopkøb i Danmark, og vi ser frem til at annoncere vores fremtidige planer for hotellet på rette tidspunkt. Vi er også meget glade for at undersøge fremtidige opkøb sammen med Petter Stordalen i lyset af hans unikke track record inden for hotelindustrien i Norden,” udtaler direktør i Starwood Capital, Timothy Abram i en pressemeddelelse.

Hotel Skt. Petri ligger på adressen Krystalgade 22 i Indre By i København og har 288 værelser og 26 suiter.

Del artikel

Andre læser også