Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Københavnsk michelinkok om Michelins grønne kløver: ‘Pinligt og fordummende’

Af Rasmus Kramer Schou
Christian F. Puglisi. PR Foto
Christian F. Puglisi. PR Foto

Sidste uge blev årets Michelin-stjerner uddelt.

I samme ombæring præsenterede Michelinguiden et nyt symbol.

Læs også: København mister 2 Michelinstjerner – men får 3 nye

Nemlig Det Grønne Kløver, som ifølge guiden betyder, at restauranten gør noget særligt ud af bæredygtighed.

Det var derfor også helt naturligt, at Christians Puglisis restaurant Relæ fik Det Grønne Kløver – eftersom Puglisi regulært er en foregangsmand udi den grønne omstilling.

De var blandt andet den første Michelinrestaurant i verden, der fik det økologiske spisemærke i guld.

Det var helt tilbage i 2013 – langt tid før resten af verdenen overhovedet havde fået øjnene op for nødvendigheden af at tage et ansvar.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Christian Puglisi Restaurant Relæ Nørrebro. Her fanget på hans Farm of Ideas PR Foto

To document or to not document
Det økologiske guldmærke bliver først udløst, når man fuldt ud kan dokumentere, at 90-100 procent af alt hvad der serveres er økologisk.

Samme krav om dokumentation var ikke noget Michelinguiden tilsyneladende var interesserede i.

“De ringede bare, bad om at tale med vores køkkenchef Jonathan Tam og spurgte ham: ’Er I bæredygtige?’”

“John nævnte det godt dengang, men da tænkte jeg ikke mere over det, indtil vi fik kløveret i mandags. Så ringede jeg til ham og spurgte: ’Sig mig, skulle man søge om det, skulle du udfylde noget?’ Men nej, Michelin havde bare valgt den nemmeste løsning: et telefonopkald,” fortæller Christian Puglisi til Mit Nørrebro.

Han har også publiceret et yderst interessant blogindlæg omkring hans tanker omkring Michelin og bæredygtighed – det kan findes lige her og er meget læseværdigt.

Læs også:  Snup en solskins-bid af Sydfrankrig når prisvindende kok popper op i Kødbyen

Den grønne kage
At vise grøn omtanke er blevet eksplosivt hipt de seneste år. Det betyder også, at mange firmaer kan se en fidus i at få grøn omtanke med i deres brand og kommunikation. Eller tage en gratis bid af den grønne kage, så at sige.

Det kaldes greenwashing. Noget Michelin med deres Grønne Kløver hopper i med begge ben i et forsøg på at brande sig til et grønt og bæredygtigt image, der ikke har hold i virkeligheden

“Det er en pinlig måde at behandle bæredygtighed på her i 2020 og fordummende at bringe det ned på det niveau. Man kan ikke bare sjoske ind og lade, som om man gør noget – så tager man ikke de restauranter seriøst, der bruger meget energi på det her,” forklarer han.

“Det er noget reelt at arbejde med bæredygtighed – det er noget, der koster dig noget. Vi må og skal tage bæredygtighed alvorligt i vores branche, og mange ser jo mod toppen for eksempler, de kan følge.”

“Så er det for let for toprestauranter at kunne slippe af sted med at sige ’vi bruger gode råvarer’ – for hvad fanden betyder det? Michelin deler på den måde fripas ud på må og få i en branche, der i forvejen tager lidt for løst på bæredygtighed.”

Læs hele Puglisis blogindlæg lige her – det er meget læseværdigt.

Læs også: Årets lakridsfestival vokser og rykker til luksusrammer

Hvad: Restaurant Relæ
Hvor: Jægersborggade 41
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også