Københavnsk restaurant kåret som den 5. bedste i verden: Men vi har én mere i top 50

WOW – bare WOW.
Den gastronomiske optur synes ingen ende at tage for københavnske Alchemist, der for få øjeblikke siden er blevet kåret som nummer 5 på listen over verdens bedste restauranter.
World’s 50 Best Restaurants list for 2025 hedder listen, der får hele gastroverdenen til at holde vejret i mere end en time, mens listen langsomt offentliggøres én restaurant ad gangen fra scenen i Italien.

is being announced live tonight at an awards ceremony in Turin, Italy
Og det har længe været spået, at netop Alchemist var en af de restauranter, der ville kravle opad på listen.
Det er da også kun en måned siden, at vi kunne skrive, at det var femte år i træk, at den københavnske restaurant, Alchemist, indtog førstepladsen på den prestigefyldte liste over Europas bedste restauranter, som udgives af Opinionated About Dining.
Det var første gang i historien, at en restaurant fastholder topplaceringen så længe, og det markerer endnu en milepæl for Alchemist og køkkenchef Rasmus Munk, som har været en drivkraft bag restaurantens verdensomspændende succes.
“Det betyder utrolig meget for både mig og hele teamet, at så mange i OAD’s dedikerede panel har stemt på os. Det er en kæmpe ære, og vi er beærede over at have opnået denne anerkendelse endnu en gang,” sagde Rasmus Munk fra Alchemist i maj måned.
Både han selv og restauranten har i flere år været synonym med gastronomisk nyskabelse og kunstneriske madoplevelser i en sådan grad, at ordet madturister er blevet en helt almindelig del af gadesproget i København, fordi gæster kommer fra den anden side af jordkloden for at spise på den københavnske madscene.
Og forrest på den scene står altså Alchemist, der nu også er kåret som den femtebedste i hele verden.
For at spise på den bedste af dem alle i 2025, skal du hele vejen til Maido, Lima, Peru.
En rejse, der tager cirka lige så mange timer, som den rejse, du får, når du træder ind i Alchemist.

5 timer lang gastronomisk rejse
Hvordan beskriver man så Alchemist til dem, der måske ikke lige har prøvet at være så heldige at spise der?
Vi prøver: Alchemist er ikke bare en restaurant i traditionel forstand – det er en helhedsoplevelse, der kombinerer gastronomi, kunst, teknologi, musik og videnskab.
Restauranten, der ligger på Refshaleøen i København, byder sine gæster på en fem timer lang gastro-dramatisk rejse, hvor hvert element er designet for at stimulere alle sanser.
Rasmus Munk har med det dygtige personale skabt noget helt unikt, og det er netop denne oplevelse, der har gjort Alchemist til en af verdens mest anerkendte restauranter.

Vil stadig skubbe grænser
Men Munk stopper ikke med madoplevelserne.
I slutningen af 2023 lancerede han forskningscenteret Spora, som har til formål at udvikle bæredygtige, sunde og skalerbare fødevarer.
Derudover har han været en drivkraft i projektet JunkFood, som dagligt leverer måltider til 800 hjemløse, og han har et tæt gastronomisk partnerskab med det nye Mary Elizabeth Hospital for børn.
Rasmus Munk understreger, at hans ambitioner med Alchemist går ud over at skabe enestående restaurantoplevelser:
“Det yderste mål med alle vores projekter er at bruge gastronomi som et værktøj til at sætte fokus på både lokale og globale udfordringer og gøre en aktiv forskel.
Vi vil fortsætte med at overraske, innovere og skubbe grænserne, uanset om det gælder restaurantoplevelser i verdensklasse eller at skabe nye fødevarer for tredje verden.”
Alchemist er dog ikke eneste danske navn i top 50.
Som en helt ny del af listen, der ellers primært består af gengangere på grund af det uhyre høje niveau, er Kadeau fra Wildersgade at finde på en flot 41. plads.
The World’s 50 Best Restaurants 2025:
1. Maido, Lima, Peru
2. Asador Etxebarri, Atxondo, Spain
3. Quintonil, Mexico City
4. Diverxo, Madrid, Spain
5. Alchemist, Copenhagen, Denmark
6. Gaggan, Bangkok, Thailand
7. Sézanne, Tokyo, Japan
8. Table by Bruno Verjus, Paris, France
9. Kjolle, Lima, Peru
10. Don Julio, Buenos Aires, Argentina
11. Wing, Hong Kong
12. Atomix, New York City, U.S.
13. Potong, Bangkok, Thailand (new entry)
14. Pléntitude, Paris, France
15. Ikoyi, London, UK
16. Lido 84, Gardone Riviera, Italy
17. Sorn, Bangkok, Thailand
18. Reale, Castel di Sangro, Italy
19. The Chairman, Hong Kong
20. Atelier Moessmer Norbert Niederkofler, Brunco, Italy (new entry)
21. Narisawa, Tokyo, Japan
22. Sühring, Bangkok, Thailand
23. Boragó, Santiago, Chile
24. Elkano, Gipuzkoa, Spain
25. Odette, Singapore
26. Mérito, Lima, Peru (new entry)
27. Trèsind Studio, Dubai, UAE
28. Lasai, Rio de Janeiro, Brazil (new entry)
29. Mingles, Seoul, South Korean
30. Le Du, Bangkok, Thailand
31. Le Calandre, Rubano, Italy
32. Piazza Duomo, Alba, Italy
33. Steirereck, Vienna, Austria
34. Enigma, Barcelona, Spain (new entry)
35. Nusara, Bangkok, Thailand (new entry)
36. Florilège, Tokyo, Japan
37. Orfali Bros, Dubai, UAE
38. Frantzén, Stockholm, Sweden
39. Mayta, Lima, Peru
40. Septime, Paris, France
41. Kadeau, Copenhagen, Denmark (new entry)
42. Belcanto, Lisbon, Portugal
43. Uliassi, Senigallia, Italy
44. La Cime, Osaka, Japan
45. Arpège, Paris, France
46. Rosetta, Mexico City, Mexico
47. Vyn, Simrishamng, Sweden (new entry)
48. Celele, Cartagena, Colombia (new entry)
49. Kol, London, UK
50. Restaurant Jan, Munich, Germany (new entry)