MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kæmpe ændring: Københavnsk toprestaurant bliver uden kød fra årsskiftet

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Geranium Facebook
Foto Geranium Facebook

OBS! Opdateret d. 18. november 2021.

Fra årsskiftet sker der store ændringer hos Danmarks første trestjernede Michelin-restaurant, Geranium.

For første gang i 18 år går Rasmus Koefoed nemlig i køkkenet og udvikler en helt ny menu. Det fortæller han til Berlingske.

Det betyder et farvel til alle Geraniums højtelskede signaturretter, der gennem årene både har skaffet dem hele tre flotte Michelinstjerner og en titel som verdens næstbedste restaurant – og et goddag til en helt ny menu uden kød.

Rasmus Koefoed. Foto Geranium Facebook

En helt ny vej

Der er sket meget for alle restauratører de sidste 1,5 år, og mange er gået nye veje.

Det samme sker nu for Geranium på 8. sal i Parken på Østerbro.

“Der har jo været et par coronanedlukninger, hvor jeg har haft restauranten på afstand og haft tid til at fordybe mig i andre ting. Og nu kan jeg mærke, at jeg har brug for, at der skal ske en forandring,” fortæller Rasmus Kofoed til Berlingske.

Det er helt normalt, at store restauranter holder fast i deres signaturretter i evigheder, men fra årsskiftet er det ikke længere tilfældet for Geranium:

“Der er jo mange, der holder fast i deres signaturretter hele livet.

For eksempel laver Thomas Keller (French Laundry i Californien og Per Se i New York, red.) stadig sin oysters and pearls (østers og kaviar i sagogrød med masser af smør, red.), det lille kræmmerhus med laksetatar og doughnut-desserten.

Og det kan jeg da godt forstå, at han holder fast i, men personligt har jeg brug for forandring nu,” siger Rasmus Kofoed, som føler, at det voksende antal af signaturretter på Geranium er ved at udvikle sig til en spændetrøje.

En af Rasmus Kofoeds retter. Foto Claes Bech Poulsen

Nu uden kød

En anden stor ændring hos toprestauranter bliver den nye grønne retning, som dog stadig kommer ret naturligt.

Sidste år gik Rasmus Koefoed og Søren Ledet nemlig i luften med Angelika – en uformel, sæsonbetonet og vegetarisk frokostrestaurant opkaldt efter Rasmus Kofoeds mor. Den holder nu pause på ubestemt tid.

“Da jeg forleden sad for første gang og skrev den nye menu ned og satte den op grafisk, følte jeg en enorm frihed til bare at kunne gøre, hvad jeg ville. Før har jeg tænkt, at den sidste salte ret skulle være med kød, men hvem siger det

Så nu har jeg besluttet, at vi dropper alt kød på menuen fra det nye år. Mest fordi jeg ikke selv spiser kød, og det jo kan være svært at overbevise andre om noget, hvis ikke man selv tror på det.

Jeg ser det ikke som en begrænsning, men som en udfordring, der gør det muligt at gå mere i dybden med noget andet. Og det er jo ikke, fordi menuen her ligefrem har bugnet af kød.

Men der er jo det, at vi har et flot vinkort med nogle store (og dyre, red.) rødvine, som passer godt til kød, så derfor er det ikke en nem beslutning at tage. Den største udfordring bliver dog nok, at vi dropper den ugentlige køddag til personalemaden. Det skal være gennemført,” fortæller Rasmus Kofoed.

Geranium har sidste åbningsdag med den nuværende menu d. 18. december 2021 og genåbner med en ren (kødfri) tavle d. 20. januar 2022.

Læs mere om Geranium og book bord lige her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien