Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Køber 154 lejeboliger: Pris 500 millioner

Marthahus har allerede vundet priser i byggebranchen. Nu skifter ejendommen i Ørestad hænder. Foto: André Bentsen
Marthahus har allerede vundet priser i byggebranchen. Nu skifter ejendommen i Ørestad hænder. Foto: André Bentsen

Sampension foretager nu sin hidtil største ejendomsinvestering i 2025. Det sker med købet af en nyopført boligejendom i Ørestad i København. Investeringen er på over 500 mio. kr.

Sådan skriver Sampension på deres hjemmeside om ejendommen Marthahus på i alt 12.292 kvm.

Den omfatter 154 lejeboliger og er en del af Bellakvarter, som er et nyudviklet byområde omkring Bella Center International med bolig- og erhvervsudvikling.

Boligejendommen er opført af selskabet Bellakvarter, som ejes af Sampension og AkademikerPension, og som siden 2020 har stået for udviklingen af området Bellakvarter i samarbejde med udviklingspartneren Solstra.

”Det er meget glædeligt, at vi med vores hidtil største ejendomsinvestering i år nu kan føje Marthahus til vores portefølje af velbeliggende boligejendomme. Der er tale om en nyopført kvalitetsejendom, som vi kender rigtigt godt, og som ligger i et attraktivt område, hvor der er høj lejerefterspørgsel. Derfor forventer vi, at investeringen vil være med til at sikre et fornuftigt afkast på vores kunders pensionsopsparinger,” siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension.

Bellakvarter har i foråret – som det første byområde i Danmark – modtaget bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld, hvilket derfor også omfatter ejendommen Marthahus.

Marthahus har også en selvstændig DGNB Guld-certificering.

”Som det gælder for hele Bellakvarter, er der også i denne ejendom et betydeligt fokus på bæredygtighed, hvilket er noget, vi prioriterer højt. For som ansvarlig investor er det vigtigt for os, at vores investeringer generelt arbejder til gavn for klimaet og miljøet. Samtidig bidrager optimering af bæredygtighedscertificeringen for vores nybyggede ejendomme efter vores opfattelse til at skabe de bedst mulige afkast over tid,” siger Torbjørn Lange.

Planen bag Bellakvarter er skabt af Solstra i et tæt samarbejde med COBE og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

”Vi er stolte af Marthahus, der med sin centrale placering foran metro og butikstorvet er blevet rigtig godt modtaget af beboerne i kvarteret. Det giver en ekstra god fornemmelse, når eksisterende investorer er så glade for byggeriet, at de køber det til egen balance. Det bekræfter os i, at vi gør det rigtige. Nu glæder vi os til snart at opføre flere boliger i den nordlige del af Bellakvarter og dermed få gjort hele området færdigt,” siger Mette Kapsch, direktør i Solstra Development.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.