Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gul folkefest: Kør samme enkeltstart-rute i København som Tour-feltet

Af Mathilde Mågård Hansen
 PR Foto
PR Foto

Lørdag den 2. juli fra kl. 9-12 kan københavnere, Tour-fans og gæster fra ind- og udland cykle på den 13 km lange Tour-rute.

Det sker dagen efter, at de professionelle cykelryttere har kørt den første Tour de France-etape i København.

Tour de København er en hyldest til hverdagscykelismen i verdens bedste cykelby, og helt ekstraordinært vil enkeltstartsruten være afspærret for al anden trafik.

Kom med på hjul

Med Tour de København inviterer Københavns Kommune alle til at hoppe på ladcyklen, løbecyklen eller citybiken og opleve en bilfri by klædt i gult.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) stiger selv på cyklen og glæder sig:

”Med Tour de France-starten i København ønsker vi at skabe en stor gul folkefest, der fejrer både professionel cyklisme og hverdagscyklisme.

Tour de København er en fantastisk mulighed for, at vi alle kan køre den samme rute, som verdens hurtigste cykelryttere har racet gennem dagen inden.

På den måde kommer vi i sporene på favoritter som Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Jeg håber, at så mange københavnere som muligt vil være med,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der også er bestyrelsesformand for Grand Départ Denmark Copenhagen 2022.

En hyldest af hverdagens cykelhelte

København er verdenskendt for sine mange cyklister og cykelstier, og hver dag foregår mere end to ud af fem ture til arbejde og uddannelse i byen på cykel.

Det bliver hyldet, når Tour de København officielt skydes i gang kl. 9 med åbningstaler og gul feststemning.

Her forventes det, at omkring 1000 hverdagscyklister kører ud på ruten med start fra Fælledparken.

”Det er skønt, at vi kan give københavnerne muligheden for selv at køre ruten igennem – uden at blive forstyrret af biler.

Det er samtidig en anledning til at hylde hverdagens cykelhelte:

Alle de mange tusinder af københavnere, der hver dag bidrager til at skabe en grønnere, renere og mere rar by, når de kører på to hjul i stedet for fire. Det skal vi give endnu bedre muligheder for fremover”, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø).

Foto PR

Hop på og af ruten 12 steder i byen

Som deltager i Tour de København bestemmer man selv, hvor man starter og slutter og hvor langt, man ønsker at cykle.

Man kan cykle alle 13 km eller hoppe på eller af ruten 12 steder i byen:

Fælledparken (ved cykelfestivalen FestiVélo)
Østerbrogade
Øster Søgade
Østerport
Esplanaden
Bredgade
Kongens Nytorv
Søren Kierkegaards Plads
Rådhuspladsen
Jarmers Plads
Frederiksborggade
Sankt Hans Torv

Læs mere om Tour de France i København lige her.

Hvad: Folkecykelløbet Tour de København
Hvor: 13 km rundt i København
Hvornår: Lørdag den 2. juli fra kl. 9-12
Hvor meget: Gratis at deltage

Del artikel

Andre læser også