Kørte to hestevogne hele vejen fra Århus: Nu tiltrækker de glatte ål og hurtigdrikkere på Roskilde

“Man skal være hurtig til at drikke og glat som en ål.”
Frederik og vennerne fra Camp Futtemanden har opskriften på succes klar.
Du tager to hestevogne…
Kører dem hele vejen fra studiet i Århus til København, som de kalder dyrskuepladsen aka Roskilde Festival, og så skaber du en glidebane for alle glade mennesker, der godt kan lide at drikke øl og konkurrere samtidig.
Læs også: Slut med klamme festival-trusser: Nørrebro-darling sælger rent undertøj på stien til Orange Scene Sliding Flipcup hedder den minimalistiske udfordring, der trak hele 700 interesserede til tirsdag eftermiddag.
“Man skal huske sikkerheden,” siger Emil og ifører sig et kondom inden han glider ned af den lange pressing.
Det klarer han i bravourstil og selvom han ikke har helt styr på det med at flippe tomme kopper, er det tydeligt, at han er rutineret og har orange bælte i at være en festlig slidertype.
Det er resten af Camp Futtemanden også.
De har 10 års studie på bagen.
“Er det fordi, alting går lidt langsommere i Århus, eller tager det så lang tid at træne sig op til at vinde?
“Studietiden er det bedste, vi. har så vi nyder den til fulde. Vi er 40 mennesker samlet i vores camp og vi elsker at lave de her konkurrencer for alle andre, da det giver fællesskab og en grineren opvarmning til musikdagene. Og så har vi jo en fordel, fordi vi har kapsejladsen i Århus,” griner Frederik inden han skal dele shots ud til nogle unge festgængere, der nikkende med alle hovederne giver ham ret.