Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vidste du det?: Her kan ungerne køle ned i soppebassin på Frederiksberg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Frederiksberg Kommune
Foto: Frederiksberg Kommune

Sol og varme dage har ramt hovedstaden.

Og når temperaturerne stiger, kan det blive nødvendigt at køle ungerne ned.

Men hvor gør man lige det?

Ikke alle ved det, men på Frederiksberg findes et herligt soppebassin, der egner sig perfekt til vandglade børn.

Soppebassinet findes ved legepladsen på Langelands Plads mellem Bentzonsvej og Langelandsvej, og her er fri adgang for alle – lige meget, om man blot vil dyppe tæerne eller pjaske løs og lege.

Åbent hele sommerferien

Fra 1. juni til 30. september er der vand i soppebassinet fra kl. 9.00 til 20.00, når temperaturerne er over 20 grader.

I skolernes sommerferie er der vand i bassinet hver dag – uanset temperaturen.

Næste gang børnene trænger til at komme ud at lege på en lun sommerdag, er der altså god grund til at styre cyklerne mod Langelands Plads.

Legepladsen ved soppebassinet er også værd at udforske.

Den har Frederiksbergs højeste legetårn med en snoet rørrutsjebane, og så er der karrusel, klatrestativ og gynger til de større børn.

De mindste kan hygge sig i sandkassen og på en lille rutsjebane samt en sommerfuglevippe.

Hvad: Soppebassin
Hvor: Langelands Plads, Frederiksberg
Hvornår: 1. juni til 30. september 2023.

Del artikel

Andre læser også