Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kolde musikbade og doktorbesøg: Her er Roskildes skøre traditioner

IMG_4372-768x1024
Hver dag spankulerer en gruppe venner i lyserøde badekåber gennem campingområdet og inviterer til fællesbad med musik. Foto: André Bentsen

Der bliver selvfølgelig sunget med foran Orange Scene, men nogle af de største oplevelser på Roskilde Festival foregår langt væk fra koncertpladserne.

Det er nærmest umuligt at gå en tur gennem campingområderne uden at blive revet med ind i et virvar af sjove og forunderlige traditioner, der for en gang skyld ikke er til for at blive brudt.

Som pebernødskast med nissehuer på, linedance og selvfølgelig den ikoniske skumfest på brandstationen, hvor der bliver kastet dødsensfarlige fireballs ud over en skumdækket hobe af frådende teenagere.

Selv elsker vi chilislurken i Gringobar, den gratis filur og selvfølgelig Danmarks længste stoledans.

Men, hvad har vi misset?

MigogKbh har været en tur gennem området for at se, hvilke traditioner festivalgæsterne holder liv i år efter år.

Her bliver der dystet, danset, grinet og skabt minder, som næsten er lige så ikoniske som musikken.

Og ja, man må godt synge i badet. Foto: André Bentsen

Bare ikke den, som Morten og vennerne tager med i det kolde bad, hver eneste dag.

Her spankulerer de med kæmpe højtalere tændt gennem campingområdet og samler folk op, der vil med i fællesbad – selvfølgelig med musik til.

“For så har vi lavet et kransystem, der hejser højtalerne ind over badene, så man får musikken med,” griner han og tilføjer, at man både bliver frisk som en havørn og selvfølgelig gerne må synge med i badet.

Øl, lege og skøre konkurrencer

Sådan er nogle traditioner nærmest officielle, mens andre er opstået blandt festivalgæsterne og er blevet sendt videre fra generation til generation.

Rundt omkring i lejrene er vi i år blandt andet stødt på:

  • Ølbowling
  • Beerpong
  • Flip cup
  • Fælles morgenbajer
  • Stoledans
  • Limbo
  • Vandkampe mellem lejre
  • Glidebaner med sæbe
  • Spikeball
  • Volleyball
  • Rundbold
  • Karaoke
  • Silent disco
  • Fællesbad
  • Kaffe-rave om morgenen
  • Solopgangsfester
    Pebernødekast
    Doktorbesøg
    Ølbon-museumsrundvisning
    Linedance
  • Fællessang

Samtidig vender flere af Roskilde Festivals egne camptraditioner også tilbage. Festivalen fremhæver blandt andet nøgenløb, koneløb, kaffedak og glidebanefest som faste indslag i campingområderne.

Hvad har vi glemt?

Selvom vi har gået rundt i flere lange sekunder, er vi ret sikre på, at vi langt fra har fundet alle de skøre traditioner.

Måske har din lejr en fast konkurrence, en mærkelig leg eller en tradition, som kun de indviede kender.

Måske er det kapselbowling, en Camp-OL, en vandkrig mellem naboerne, et festivalbryllup eller noget helt femte.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.