Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom afsted på løbetur i København – her er nogle tips

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

At løbe i storbyen København kan være svært, for hvor skal du løbe henne?

Der er mennesker overalt, og der er ikke nogle specielt gode ruter – det er løgn.

Her i artiklen ser vi nærmere på tre områder, du kan udforske på dine løbeture.

Derudover kigger vi på, hvordan du holder dit løbetøj fri fra den ildelugtende svedlugt, men vi kigger også på, hvordan nybagte forældre kan få tid til de skønne løbeture.

Østerbro

Er du en af dem, der godt kan lide, at der er mennesker omkring dig, når du dyrker motion, eller kan du bare godt lide bylivet, skal du rundt på Østerbro.

Vil du have lidt vand med undervejs, kan du cirkle rundt om Sortedams Sø, så du får lidt af det hele med.

Amager

Her kan du løbe langs vandet. Du kan komme en tur forbi Kulturhuset på Islands Brygge og Havnebadet. Derefter kan du fortsætte ved Langebrogade, hvor du kan løbe tæt ved vandet.

Derefter drejer du ned ved Torvegade, så du kan komme tilbage til Amager, hvor du selv kan vurdere, om du vil fortsætte ved vandet eller inde i byen.

Nørrebro

Vil du rundt i byen, men tæt på nogle af de grønne pladser, skal du bevæge dig rundt på Nørrebro. Det er et oplagt sted her om sommeren, og kan du lide at løbe blandt lidt grønt, selv når du befinder dig i storbyen, er dette område oplagt.

Løbetur som forældre

Løbeture er for alle, og der skal nok være en af ovenstående ruter, der passer til dig.

Er du nybagt mor eller far, kan du sagtens komme afsted på en skøn løbetur. Der findes efterhånden et hav af løbevogne i god kvalitet, så du nemt kan snøre løbeskoene og få baby med på tur.

Fordelene ved løbevognen frem for en almindelig barnevogn eller klapvogn er, at den netop er lavet til at løbe med. Det betyder, at den blandt andet er lettere at styre og dreje, så du ikke udfordres unødigt på løbeturen.

Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, hvis du skal afsted med en løbevogn, så du ikke kommer galt afsted.

  • Skift hånd løbende, så du ikke belaster den ene side for meget.
  • Hold løst på håndtaget – undgå at spænde for meget.
  • Du skal ikke løbe foroverbøjet over løbevognen. Hold din ryg rank.

Derudover er det altid en god idé at lave små delmål -uanset om du løber selv eller med løbevogn. Små sejre gør det lettere at holde motivationen og hvis du har dit barn med rundt på tur, kan I lave et fast pitstop på turen, hvis ikke guldklumpen benytter lejligheden til at tage en lur.

Slip for lugtende løbesko

De fleste kan ret nemt komme af med svedlugten i løbetøjet, men med skoene kan det være en anden sag. Hvis dine sko er ved at være uegnede til at stå indendørs, kan du prøve et eller flere af nedenstående tips og se, om det ikke kan løse problemet.

1.     Natron mod sure tæer

De fleste har det stående i køkkenskabet, så smid en skefuld natron i dine sko og lad det stå natten over. Sug det op med støvsugeren dagen efter, og nyd den friske duft.

2.     Frys bakterierne væk

Bakterier dør ved meget lav temperatur, og derfor kommer der et utraditionelt, men effektivt råd. Put dine sko i en plasticpose, og smid dem i fryseren natten over – du bliver overrasket over resultatet.

3.     Et råd fra husmoren

Bland en halv liter vand og en kvart liter eddike i en balje. Lad skoene ligge heri et par timer og smid dem herefter en tur i vaskemaskinen. Bum – helt friske sko!

Sørg for at tjekke om dine sko kan tåle en tur i vaskemaskinen, før du smider dem derind. De fleste kan dog sagtens klare det, men ellers kan du bruge et af de to første tips.

Har du brug for flere råd kan du læse mange flere og gode vasketips hos WhiteAway.com.

Del artikel

Andre læser også