Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

90’er-nostalgi: Nu kan du komme til Spice Girls-fest på Vesterbro

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Var du en af dem, der iførte sig Buffalo-sko, dyreprint og Adidas-bukser, mens du råbte “girl power” og “spice up your life” i 90’erne?

Så lægger Absalon på Vesterbro snart hus til en fest, du ikke vil gå glip af.

I anledning af udgivelsen af bogen ”Generation Spice Girls” er der temafest, hvor de fem britiske poptøser og deres musik er omdrejningspunkt for en aften fuld af løjer.

Det sker fredag 24. september, og der er god grund til at glæde sig.

Klæd dig ud som Spice Girl

Alle os, der hoppede med på Spice-bølgen, da “Wannabe” begyndte at strømme ud af radioen og MTV, havde vores favorit Spice Girl.

Nogle identificerede sig mest med Baby Spice, mens andre var mere Sporty, Ginger, Scary eller Posh.

Har du stadig en indre Spice Girl, og savner du en god undskyldning for at klæde dig ud som dit yndlingsmedlem af den populære gruppe, så får du chancen nu.

Når Absalon inviterer til Generation Spise Girls Night, er man nemlig velkommen til at komme udklædt som den Spice Girl, man allerbedst kan lide – og der er endda præmier for bedste udklædning.

Musikbanko og gamle minder

Aftenen skydes i gang klokken 20.30 med et fanpanel, som består af direktør og debattør Natasha Al-Hariri, politiker Rosa Lund og Louise ”Twerk Queen” Kjølsen.

I samtale med forfatterne til bogen “Generation Spice Girls”, Elise Ligaard og Nynne Hein Møller, vil de udfolde historien om dengang, danske børn og unge blev besatte af det britiske band.

Der er garanti for sjove minder, gode grin og anekdoter fra Spice-tiden.

Efterfølgende byder festen på Spice Girls-musikbanko, og en DJ vil sørge for, at der kommer fuld gang i dansegulvet, når der fyres op for masser af Spice Girls-hits.

Vær opmærksom på, at aldersgrænsen til festen er 18 år efter klokken 22.30.

Efter klokken 22.30 skal der desuden betales entré. Prisen er 50 kroner.

Du kan købe billet i forsalg her.

Hvad: Generation Spice Girls Night
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, København V
Hvornår: 24. september 2021

Del artikel

Andre læser også