Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grøn frisørkæde udvider: Kom til åbningsfest og få goodiebags og champagne

Af Freja Dumont

ZENZ er Danmarks største certificerede, grønne frisørkæde og en skønhedsbehandling hos ZENZ er ren forkælelse.

Frisørkæden med fokus på økologi og bæredygtighed rykker nu deres salon på Ndr. Frihavnsgade 500 meter ned af gaden til større lokaler på Ndr. Frihavnsgade nr. 26.

Den officielle åbning finder sted den 6. juni, og der afholdes reception den 5. juni 2023 fra kl. 15-18 i selve salonen, hvor alle er velkomne til at komme og hilse på.

ZENZ tilbyder goodiebags til de første 50 kunder samt økologiske snacks og drikkevarer.

Få smukt og sundt hår uden skadelig kemi

Stedets dygtige stylister sørger for, at dit hår bliver smukt og sundt, mens du kan nyde en ren feel good-stund i dejlige omgivelser.

Salonen på Ndr. Frihavnsgade nr. 26 adskiller sig fra ZENZ’ øvrige saloner ved, at den også rummer et Ekspert Center for Hairtalk extensions 

Udover ekspert-behandling fra stylisterne, kan du også nyde friskbrygget økologisk kaffe eller te, en skøn hovedbundsmassage samt et afslappende fodbad med ZENZ’ egne økologiske olier. 

Fokus på sundhed og ingen skadelig kemi

Hos ZENZ kan du være 100% sikker på, at stylisterne har lige så stor fokus på din sundhed, som til kvaliteten af deres håndværk – lækkert hår kræver nemlig ingen brug af skadelig kemi, hvis du spørger ZENZ.

Som certificeret Grøn Salon har ZENZ aktivt valgt udelukkende at bruge produkter, der ikke er potentielt sundheds- eller miljøskadelige.

Der er dog ingen begrænsninger af den grund, og du kan både få lyse striber eller farvet håret i et væld af farver.

Faktisk er ZENZ’ hårfarver så milde, at de kan bruges af allergikere såvel som gravide. 

ZENZ har udviklet sin egen professionelle produktserie med hår- og hudpleje, som bruges i salonerne, og her sammensætter stylisterne produkterne, som bruges ved behandlingen, ud fra hver enkelt kundes behov og ønsker.

ZENZ har siden åbningen af den første salon i 1999 arbejdet for at forbedre forholdene for både kunder og kollegaer i skønhedsbranchen, da de arbejder ud fra, at skønhed ikke skal koste miljøet eller vores sundhed noget. 

Den nye ZENZ-salon 

Salonen er indrettet funktionelt, enkelt og med bæredygtighed i fokus. Indretningen indbyder også til dialog og fællesskab med andre kunder og frisører.

Salonen er indrettet med genanvendt træ og Re-Plastic produkter i form af skranker, reoler og anden inventar. Re-Plastic omdanner brugte Carlsberg DraughtMaster fustager til nye møbler, som får et flot grønt marmor-look. 

ZENZ Refill er også tilgængeligt i salonen: Et bæredygtigt genopfyldningskoncept, hvor kunder kan genbruge deres tomme emballage ved at få nyt produkt fyldt i.

Det dygtige team består både af stylister og elever, som har stor erfaring bl.a. ved diverse photoshoots og modeshows. Sammen skaber de en salon med masser af forkælelse og ekspertviden om trends, sundt og smukt hår samt bæredygtige skønhedsprodukter.

Ekspert Center for extensions

Det helt særlige ved Ekspert Centret er, at du som kunde kan booke tid til extensions og få det lavet den pågældende dag.

Salonen på Ndr. Frihavnsgade og i Frederiksberg Centret er nemlig de eneste ZENZ-saloner, som har extensions tilgængeligt i selve salonerne – i de andre saloner skal håret bestilles hjem før behandlingen kan udføres.

ZENZ bruger udelukkende ægte hår af den bedste kvalitet og anvender markedets mest skånsomme metode helt uden nogen form for skadelig kemi – nemlig tape extensions fra Hairtalk.

Hos ZENZ tilbyder de også en gratis konsultation før din påsætning af Hairtalk Extensions, hvis du ønsker lidt mere betænkningstid. Under konsultationen vil prisen også blive fastlagt, da den afhænger af hvor meget hår, du ønsker at få påsat.

Del artikel

Andre læser også