Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

På en af byens bedste placeringer: Kom til gratis jazzkoncerter på kajen

Fredagsjazz-paa-Kajen-2-1024x682
Kom i god tid, hvis du vil have dig en ordentlig plads, når der er jazz på kajen. Foto: Det Kgl. Bibliotek / Daniel Buchwald

Intet er så sikkert som amen i kirken.

Det skulle da lige være det, at når forår bliver til sommer, og solen bager over vores smukke by, ja så kommer jazzfolket frem i lyset medbringende deres sammenklappelige festivalstole med kopholder.

Også denne sommer byder på gratis arrangementer fordelt over hele byen og så ovenikøbet i 100 året for jazzens indtog i Danmark – det kan man da kalde et jubilæum, der er værd at fejre. 

Den Sorte Diamant byder på hele tre gratis koncerter fordelt på de tre næstkommende fredage.

Den første glinsende diamant på scenen er den prisbelønnede vibrafonist og komponist Viktoria Søndergaard, der står i spidsen for sit drømmeband SECRETS.

Et legende og grænsesøgende projekt, et kollektiv hvor jazz, rap, kammermusik og skandinaviske toner mødes i en sanselig helhed. 

Orkestret består udover kapelmester Viktoria Søndergaard af Siv Øyunn (trommer, kor), Ida Duelund (bas, kor), Elvira Skovsang (vokal) og Frederik Blæsild Vuust (klaver, vokal, kor).

Stemning fra sidste års Fredagsjazz på Kajen. Foto: Det Kgl. Bibliotek / Daniel Buchwald

Køb drinks i baren

Koncerten er ganske gratis og er altså blot den første af tre arrangementer under titlen “Fredagsjazz på Kajen”, hvor Den Sorte Diamant også byder på pop-up-bar med alverdens muligheder for køb af vin, fadøl, andre kolde drikke, snacks, småretter og så selvfølgelig vidunderlig sommerstemning og en af byens bedste placeringer med udsigt til det pulveriserende liv i Københavns Havn.

Du er mere end velkommen til at medbringe din egen stol.

Koncerten er programsat til kl. 16.00, og sidste trut lyder i nærheden af kl. 18.00.

I tilfælde af dårligt vejr (regn eller blæst) aflyses koncerten.

Hvad: Fredagsjazz på Kajen 
Hvem: Secrets m/b.la. Viktoria Søndergaard
Hvor: Den Sorte Diamant, Søren Kirkegaards Plads 1, 1221 Kbh. K.
Hvornår: Fra fredag 19. juni kl. 16 – 18
Tip: Kom i god tid og medbring gerne din egen stol.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.