Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Magiske events vender tilbage: Gratis musik og lyrik i Københavns hemmelige grønne oase

bibliotekshaven-726548942_883975950741500_83902496407821240_n.png-1024x683
Bibliotekshaven danner igen rammen om sensommer-events. Foto: PR

Ikke alle ved det, men godt gemt i Indre By ligger en skøn, grøn oase.

Haven egner sig godt til slentreture og kaffeaftaler med gode venner, og den er åben for alle hver dag i tidsrummet kl. 6 til 22.

Men i sensommeren er der særligt god grund til at kigge forbi.

Der er nemlig gratis oplevelser i de grønne omgivelser, og alle er velkomne.

Det er Det Kongelige Biblioteks Have eller blot Bibliotekshaven, som de fleste kalder den, der endnu en gang byder på Bibliotekshaven Live.

Sætter tankerne i gang

Fire torsdage i august og september kan du komme til gratis events med musik og lyrik under åben himmel.

På Bibliotekshavens sommerscene underholder musikere, digtere, skuespillere og talere, og det bliver både tankevækkende og smukt.

Den første eftermiddag med Bibliotekshaven Live er torsdag 20. august.

Her kan du opleve sanger og musiker Kira Skov, poesi af Per Højholt fremført af skuespiller Andreas Jebro, urpremiere på et nyt lyrisk værk skrevet specielt til Bibliotekshaven Live af digter Duncan Wiese og dagens tale af rektor ved KU, David Dreyer Lassen.

En uge senere, altså torsdag 27. august, er der poesi af Dan Turèll fremført af skuespiller Thomas Levin og urpremiere på et nyt lyrisk værk skrevet specielt til Bibliotekshaven Live af forfatter og digter Caroline Albertine Minor.

Desuden er musiker BUKURU på programmet, og dagens tale holdes af forsker Stine Lomborg.

Bibliotekshaven. Foto: PR

Pak picnickurven

Første torsdag i september byder programmet på bandet Yör, poesi af Inger Christensen fremført af skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, urpremiere på et nyt lyrisk værk skrevet specielt til Bibliotekshaven Live af digter Nana Fatou og dagens tale af forsker Anja C. Andersen.

Det sidste arrangement i rækken finder sted torsdag 10. september, hvor du kan tilbringe eftermiddagen i selskab med musiker Bella Leonette og poesi af Frank Jæger fremført af skuespiller Özlem Saglanmak.

Denne gang er et nyt lyrisk værk skrevet af digter Christine Kærulv specielt til Bibliotekshaven Live, og dagens tale står forsker Bente Halkier for.

Der er altså rig mulighed for at få ny viden og en god kulturoplevelse i den gemte have – måske med en medbragt picnickurv.

Adgang til Bibliotekshaven Live er gratis.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Bibliotekshaven Live
Hvor: Det Kongelige Biblioteks Have, København K
Hvornår: 20. og 27. august samt 3. og 10. september 2026 kl. 17-18

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.