Fejrer genåbningen og dansk Oscar: Kom til gratis særvisning af Druk med MigogKbh

Sikke en uge det har været!
Byen er lige så stille begyndt at åbne igen, og natten til mandag scorede Danmark sig intet mindre end to Oscars.
Og den ene kan du være med til at fejre med MigogKbh og Big Bio i Nordhavn.

To Oscars til Danmark
I går var en ægte festdag, da Thomas Vinterberg og resten af holdet bag Druk vandt en prestigefyldt Oscar for Bedste Internationale Film.
I filmen kan du opleve Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe i hovedrollerne som fire gymnasielærere, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.
Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og øger kreativiteten.
Og sikke en fest, det bliver.
Filmen er fantastisk, og har du ikke allerede set den – så er det bare med at komme afsted, når biograferne åbner d. 6. maj.
Den anden danske Oscar gik til klipper, Mikkel E. G. Nielsen, for sit arbejde på den amerikanske film, ”Sound of Metal”.
Kom gratis i biografen
Skal du også være med at til fejre genåbningen og de danske Oscars, så kommer her en vild mulighed.
I samarbejde med Big Bio i Nordhavn har vi nemlig arrangeret en særvisning af Druk i én af byens lækreste biografer.
Visningen finder sted tirsdag d. 11. maj kl. 18.30, og det er begrænsede antal billetter til rådighed.
Det er først til mølle, og du kan booke her.
Hvad: Gratis forestilling af DRUK med MigogKbh og Big Bio Nordhavn
Hvor: Big Bio Nordhavn, Hamborg Pl. 6, 2150 København
Hvornår: Tirsdag d. 11. maj kl. 18.30
Hvor meget: Gratis. Begrænsede antal billetter til rådighed og de bookes efter først til mølle. Max to billetter pr. person!
Hvordan: Book billetter HER
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram