Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad fra flere lækre køkkener: Kom til hyggelig langbordsmiddag på kajen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Århusgadekvarteret i Nordhavn er det nyeste skud på stammen af bydele i København og er trods sit rige butiksliv og mange spisesteder stadig ukendt terræn for mange. 

Derfor forvandler Kulturdistriktet – i anledningen af arkitekturåret – Sandkajen til en lille oase, der indbyder til samtale, fællesskab og hygge.

Du kan bestille mad fra to forskellige køkkener, så der er noget for enhver smag.

Alle er inviteret med

Københavnerpicnic på Sandkaj er en hyggelig langbordsmiddag, hvor alle er inviteret med. 

Tag din familie, ven, nabo eller en hel fjerde under armen og glæd jer til at blive fortryllet, når et udpluk af lokale spisesteder vil servere hver deres unikke måltidsoplevelse til jer – under åben himmel på Sandkajen.

Kulturdistriktet vil sørge for underholdning, hvor store som små får lejlighed til at hilse på hinanden. 

Glæd dig til en hyggelig eftermiddag, hvor vi går på opdagelse i Nordhavns moderne arkitektur og skjulte lommeparker, smager på de mange kulinariske oplevelser og møder hinanden hen over fadene.

Caspar Eric. Foto PR

Inden bordene bliver dækket til fællesspisning til Københavnerpicnic på Sandkajen vil der blive budt velkommen til digter Caspar Eric, som kl. 17.30 vil læse op fra sin nyeste digtsamling ‘Nye Balancer’.

I digtsamlingen, der bærer genrebetegnelsen ‘handicapdigte’, italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision

Det kan du smage

Er du mest til mexicansk eller sæsonbetonet fisk?

Når du bestiller plads til langbordsmiddagen, kan du vælge, om du helst spise lækker mad fra den mexicanske favorit, Hija de Sanchez, der til daglig holder til på Hamborg Plads, eller om du mere er til en ægte sommermenu fra Foodoir med en masse frisk fisk og grøntsager.

Foto: Arkivfoto. PR, Hija de Sanchez.

Du kan se de fulde menuer lige her. Begge menuer koster 200 kr. per person (plus gebyr).

KØB BILLET HER.

Vær opmærksom på at bordene bliver inddelt efter de enkelte spisesteder. Bestil derfor kuvert fra samme spisested, hvis I vil sidde sammen.

Det er muligt at købe lækre forfriskninger på kajen, eller du kan medbringe egne drikkevarer. 

Göteborg Plads er en rummelig og plan plads med let adgang for alle. 

Arrangementet er skabt i samarbejde med handelsforeningen Århusgadekvarteret og støttet af Københavns Kommune. 

Hvad: Den store Københavnerpicnic på Sandkaj
Hvor: Göteborg Pl., 2150 København
Hvornår: Søndag d. 11. juni 2023 kl. 17-20. Sidste tilmelding fredag kl. 12

Del artikel

Andre læser også