ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cocktails og musik med udsigt: Kom til jazzkoncert på toppen af Copenhill

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Copenhill
Foto: PR, Copenhill

Hvis du troede, at Copenhill kun kan bruges til vandreture og skiløb, kan du godt tro om igen.

Amager Bakke, som stedet også kaldes, er ikke kun skabt til sport og aktive oplevelser, men også til fede events.

Tidligere har der blandt andet været afholdt silent disco på Copenhill, og denne sommer fyres der op for jazzkoncerter med byens måske vildeste udsigt.

Meget tyder på, at det er noget, som københavnerne er vilde med, for jazz-arrangementet søndag 10. juli er allerede udsolgt.

Men søndag 31. juli er Copenhill klar til runde to, og her er stadig billetter at få.

To events samme dag

Det er Nina Stark Kvartet, der fyrer op for jazzen, og i baren kan man forsyne sig med cocktails og snacks.

Nina Stark har på kort tid fået vind i sejlene og er lige nu på sin første turné.

På Copenhill spiller Nina sammen med musikerne Laurits Høgel (klaver), Kristian Crone (trommer), Niels Wilhelm Knudsen (kontrabas).

Der er både jazz om eftermiddagen og om aftenen, så du vælger selv, om du vil være med i tidsrummet klokken 14-17 eller klokken 18-21.

Billetter koster 120 kroner her.

Hvad: Jazz på Copenhill
Hvor: Vindmøllevej 6, København S
Hvornår: Søndag 31. juli 2022 kl. 14-17 og kl. 18-21

Del artikel

Andre læser også