Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis entré: Kom til stort juleloppemarked i DGI-byen

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Unsplash.com
Foto: Unsplash.com

Midt i et hæsblæsende julegaveræs, der blev kickstartet til Black Friday og slutter med iturevet papir, krøllede bånd og forbrugsvarer glemt dagen derpå, kan man godt fristes til at give genbrugsgaver i stedet.

Gaver med historie, charme og et levet liv i bagagen.

Det lægger arrangørerne af det store juleloppemarked i DGI Byens Idrætshus nu på lørdag den 15. december op til.

Det er erfarne kræfter fra det populære Onkel Dannys Loppemarked, der står bag.

Normalt sælger de loppesager på Onkel Dannys Plads – deraf navnet – i Den Brune Kødby, men i takt med julekulde og frostgrader, rykker de inden døre lige rundt om hjørnet.

Gå på opdagelse i alle mulige skønne ting

Her kan du gå på opdagelse i alt fra vintagetøj til marskandiservarer, kunst, kitsch, hatte, børnetøj og porcelæn.

Der er med andre ord rig mulighed for at finde en særlig julegave til bedstefar, der bringer minder frem om en svunden tid, eller et stykke oldschool legetøj til poderne, som måske får mere ud af hønseringe og hinkesten end Hot Wheels frisk fra samlebåndet.

Hvad: Onkel Dannys Juleloppemarked
Hvor: DGI-byens atrium, Tietgensgade 65, 1704 København V
Hvornår: Lørdag den 15. december 2018 kl. 10-15
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Mere info på Facebook via dette link.

Del artikel

Andre læser også