På populært spot: Her kan du komme til valentinsmiddag for singler
Går du også og gruer ved tanken om valentinsdag, fordi du endnu ikke har fundet en date?
Så kommer spisestedet BaneGaarden, som ligger i den spændende nye bydel Jernbanebyen, dig til undsætning.
Her inviteres alle heteroseksuelle singler i alderen 35 til 50 år til valentinsmiddag.
Udover en lækker økologisk langbordsmiddag med 3-retters menu og åben bar hele aften vil foredragsholder Michelle Hviid kendt fra 24syv-programmet “Hviids Varmestue” underholde med et sjovt og lærerigt oplæg.
Michelle Hviids foredrag er kendetegnet ved masser af ærlighed og personlige indsigter, som hun deler åbent ud af.
Hjælp til at få samtalen i gang
For at deltage i arrangementet skal du blot oplyse dit køn og alder.
Dette er for at sikre et så bredt et udvalg af deltagere som muligt, da der skiftes plads efter hver ret.
Så får du nemlig mulighed for at møde så mange nye mennesker som muligt, men frygt ej, der sørges også for samtalestartere.
Arrangørerne lover derudover en afslappet og åben atmosfære, du skal blot medbringe dit gode humør og et åbent sind.
Valentinsmiddagen for singler finder selvfølgelig sted på valentinsdag 14. februar, og den begynder klokken 18.00.
Det koster 245 kroner at være med, og du kan tilkøbe vinmenu for 190 kroner.
Find mere info her.
Hvad: Valentinsmiddag for singler
Hvor: BaneGaarden, Otto Busses vej 45, København SV
Hvornår: 14. februar 2024 kl. 18
Hvor meget: 245 kr.