Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kommunen tager kunstigt knæ fra Alberte: Nu kan hun ikke gå i bad eller passe sit studie

Af André Bentsen
Alberte har de sidste 10 år haft et bestemt knæled, der lader hende svømme og tage bad selv. Nu vil kommunen give hende et billigere, der ikke kan tåle saltvand og klorvand. Foto: Privat
Alberte har de sidste 10 år haft et bestemt knæled, der lader hende svømme og tage bad selv. Nu vil kommunen give hende et billigere, der ikke kan tåle saltvand og klorvand. Foto: Privat

Man skal løbe langt for at finde afgørelser, der på papiret ser mere uretfærdige ud, end den Københavns Kommune er kommet frem til i sagen om Alberte Puch Haves knæled.

Bare ikke, hvis man er Alberte.

For selvom kommunen i deres afgørelse skriver, at hun fortsat vil kunne både løbe og cykle med et billigere knæled end det, som hun har gået med i snart 10 år, så har Alberte aldrig kunne hverken løbe eller cykle!

Det satte en blodprop lige efter fødslen en stopper for, da lægerne måtte amputere en stor del af benet og også ødelagde den del af ballemuskulaturen, der gør, at man kan løbe.

Med det billigere og ringere knæled, som kommunen nu vil bevillige, er den noget spøjse og virkelighedsfjerne formulering dog kun starten på et meget mere besværligt liv.

“Det nye knæled kan ikke tåle klorvand, sæbe eller saltvand, så det er også slut med at gå i bad alene, og det bliver sværere at opretholde hverdagen med mit studie og på sigt at få et job som sygeplejerske,” siger Alberte Puch Have til MigogKbh.

Hun kalder afgørelsen fra Københavns Kommune så grotesk, at hun forleden delte den i et opslag på Facebook, som har fået alle til at ryste på hovedet.

“Det er grotesk, at Københavns Kommune kan vurdere et knæ bedst egnet for mig, uden at kende min funktionsnedsættelse og se bort fra specialisternes vurderinger af, hvad der er bedst egnet for mig. “Lovgivningen har ændret sig til, at økonomi er et lovpligtigt kriterie i afgørelse af sager om hjælpemidler og betyder, at udgiften blot bliver større og flyttes til en anden afdeling, når jeg ender på førtidspension,” siger Alberte Puch Have og fortsætter:

“Det er grunden til at afgørelsen endte som den endte, da kriteriet om pris blev det afgørende. I afgørelsen

skriver de også, at de anerkender at det ansøgte knæ har ekstra funktioner som vandtæthed og øget robusthed, men vurderer, at den ekstra funktionalitet ligger uden for det, som er påkrævet for at sikre et optimalt funktionsniveau i min dagligdag.

Der er mange ting i afgørelsen, der frustrerer hende.

Alberte frygter også, at hun ikke kan gennemføre sit studie og arbejde som sygeplejerske, hvis ikke hun får et bedre knæled. Foto: Privat

Men især det med, at det nye ben ikke er vandtæt, er helt urimeligt, mener hun.

“Da det nye ben ikke er vandtæt vil jeg ikke kunne gå i bad selv, og vil derfor skulle have hjælp til dette. Det er fuldstændig afgørende som sygeplejerske, at mit ben skal være vandtæt, da vi arbejder med mennesker, og derfor også forskellige væsker, og kan have brug for bad eller skylle fødder, ben og hænder,” understreger Alberte, der nu vil klage over afgørelsen, som derefter skal behandles i Ankestyrelsen.

Hvad synes du om den massive støtte du har fået på Facebook?

“Jeg synes, det er utrolig flot med den massive støtte, jeg har fået på Facebook, og jeg håber, at alle de ’rigtige’ mennesker kommer til at se dette, da denne sag ikke er en enkeltstående en af slagsen.”

Ekstra Bladet har også snakket med Alberte og spurgt Socialforvaltningen, hvad de tænker om, at Alberte måske må opgive drømmen om at blive sygeplejerske og mor i fremtiden, hvis hun får dette nye knæled.

“I Socialforvaltningen kan vi sagtens forstå Albertes bekymring for at skulle omstille sig til et nyt knæled, og at det kan give en usikkerhed om fremtiden. Det er dog forvaltningens vurdering, at det bevilgede Genium-knæled kan understøtte både en aktiv livsstil og de daglige behov, også hvis målet er et arbejde som sygeplejerske og som forælder,” svarer forvaltningen til Ekstra Bladet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.