Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Koncerter, Street Art og film: Østerbro og i Nordhavn får ny festival

Af Mathilde Mågård Hansen
Konditaget i Nordhavn. Foto PR
Konditaget i Nordhavn. Foto PR

ÅBEN er din nye kulturfestival på Østerbro og i Nordhavn, som åbner for første gang d. 11.-13. september 2020.

Festivalen er sat i verden af en sammenslutning af kulturskabere, institutioner og virksomheder og drømmen er at skabe en øjenåbnende festival i kulturbylivets navn og åbne op for alt det sjove, skæve og smukke, der opstår i mødet mellem kultur og mennesker.

Oplev den audiovisuelle kunstinstallation, Aura, på Victor Borges Plads, street art ved Trianglen, forpremiere på Thomas Vinterbergs nye film i Big Bio Nordhavn og meget mere.

Læs også Seriøst god kaffe, Croque Monsieur og toast: Ny morgenmadsdarling i byen 

Et positivt element efter Corona

ÅBEN er optimismen, der spirer i kølvandet på et lukket, virusramt forår.

Det er symbolet på kulturens tilbagevenden på den levende scene – i overensstemmelse med alle nødvendige forbehold og med passende mængder håndsprit.

Den nye kulturfestival skal lære os selv og hinanden bedre at kende på tværs af lokalområdets spirende kulturliv men også sætte kreativiteten i gang og invitere til nysgerrighed.

Festivalens arrangementer opstår i samarbejder mellem kulturaktører og modpoler, og det traditionsrige Østerbro og innovative Nordhavn danner rammen. Publikum, kunstnere, institutioner og virksomheder danner indhold.

Bydelen er ÅBEN, og alle er inviteret med.

Læs også Nyhed i Nordhavn: Populære OLIOLI udvider menukortet med morgenmad

Det Flydende Aktivitetshus ved Sandkaj i Nordhavn PR Foto

En lang række spændende events

Programmet for ÅBEN er allerede klart, og det byder på mange, spændende events.

Oplev den audiovisuelle kunstinstallation, Aura, på Victor Borges Plads eller billedkunst og vinsmagning hos Paris90.

Du kan også tage til høstmarked på Sankt Kjelds Plads, forpremiere på Thomas Vinterbergs nye film i Big Bio Nordhavn eller åbent smykkeværksted hos Jewels2go – mulighederne er mange.

Se det fulde program her.

Hvad: ÅBEN kulturfestival
Hvor: Østerbro og Nordhavn
Hvornår: Åbner for første gang i weekenden den 11.-13. september 2020
Hvordan: Se det fulde program her.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også