Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Alle snakker om Kartoffelkagen: Her afslører Michelin-kokken hvilken kage han selv ville vælge

Kong-hans-bakery-1-1024x576
Kong Hans Bakery. Foto Mathilde Mågård Hansen

Det er ikke ofte, at man falder over et bageri med to Michelin-stjerner.

Ikke desto mindre er det hvad du lige nu kan finde på Øster Farimagsgade, hvor Kong Hans har åbnet deres helt eget bageri med brød og luksuriøse kager.

MigogKbh har naturligvis været forbi.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Overvældende start

Søndag den 7. december åbnede holdet bag Kong Hans Kælder deres eget bageri.

Restauranten, som var landets første til at modtage en Michelinstjerne tilbage i 1983, så forventningerne var på forhånd høje.

Men hvorfor egentlig åbne, kunne man spørge sig selv om?

Det er der dog en god forklaring på:

“Egentlig startede det som et pladsproblem på Kong Hans, hvor vi havde problemer med at bage brød samtidig med, der skulle laves fjerkræ, kød og fisk.

Men så tænkte jeg også, at vi måtte kunne producere mere, end vi skulle bruge på Kong Hans, så hvorfor ikke lave et bageri ud af det, så andre også kunne få glæde af det?,” forklarer Mark Lundgaard, køkkenchef på Kong Hans Kælder, til MigogKbh få dage efter åbningen.

Selve åbningen søndag gik forrygende, men var samtidig meget overvældende, da der kom meget flere folk, end de havde regnet med.

“Det gik godt. Jeg var stolt og tilfreds – også selvom det har været hårdt arbejde at komme i mål.”

Foto Mathilde Mågård Hansen

Fransk lagkage og dansk yndlingskage

Selvom Marks egen yndlingskage – hvis det skal være dansk, er en drømmekage – så er der også andre spændende sager i montren hos Kong Hans Bakery.

Blandt andet en fransk tropezienne med appelsin og Paris-Brest med hasselnødder fra Piemonte.

Begge to virkelig lækre kager, som man ikke smager hver dag – men det burde du.

Bageriet har også slået sig op på at lave en fantastisk kartoffelkage, da de ikoniske Kartoffelrækker ligger lige på den anden side af vejen.

Er du ikke så meget til de søde sager, så frygt ej.

Her er også en god BMO, rugbrød, croissanter, brioche og andet brødværk.

Du finder Kong Hans Bakery på adressen Øster Farimagsgade 18, og de har åbent alle ugens dage fra kl. 7.

Se mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Kong Hans Bakery
Hvor: Øster Farimagsgade 18, 2100 København Ø
Hvornår: Åbent mandag-lørdag fra kl. 7-18 og søndag fra kl. 7-16

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.