Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Kongekebab: Nu kan man få genial gourmetkebab i København

Af Rasmus Kramer Schou
Killer Kebab på Vesterbro PR Foto
Killer Kebab på Vesterbro PR Foto

Kebaben har måske et lidt blakket ry.

Den bliver tit inhaleret kl. halv dødsdruk på vej hjem fra byen med matchende fartstriber af dressing på både trøje og sko.

Men kebab er også en kulinarisk kulturskat – og nu får den én over nakken i Københavns nyeste ‘fra fastfood til gourmet’.

Kebaben får nemlig en gourmetoverhaling hos Killer, Kebab som er åbnet i Viktoriagade 11 på Vesterbro.

På grund af Covid-19 er der indtil videre kun åbent for Wolt-udbringning, men når tiden er til det, slår de dørene op for selve restauranten.

Man kan vælge imellem to forskellige gourmetkebab – en med lam og en med falafel. Begge står i 125,- for en combo med fritter, dyppelse og en valgfri drikkevarer.

Læs også: Du kan få 1 meter lang Durum: Umut udvider med vild kebabshop

Killer Kebab på Vesterbro PR Foto

Fra fastfood til gourmet
Bag Killer Kebab står Torben Klitbo, som grundlagde restaurantimperiet Cofoco.  Samt Bjarke Reventlow, manden bag de tre natklubber The Jane, The Zoo og Blume i Indre By. Sammen har de i forvejen den mellemøstlige restaurant Yaffa på Gråbrødre Torv – og nu skulle kebaben altså opgraderes.

”Vi elsker kebab. Men alt for ofte bliver man spist af med tørt, massefremstillet brød, kød af uvis oprindelse og sammensætning – og et lokale med plastikmøbler og spejle på væggene. Vi vil lave den kebab, vi alle går og drømmer om; med hjemmemarineret kød, frisklavede dressinger og lækre økologiske grøntsager,” siger Torben Klitbo.

Læs også: Klassisk hangover-hapser: Bryghus lancerer snasket gourmet cowboytoast

Ingen pres fra bedstemor
De har begge en ‘fri’ tilgang til kebab, og er således ikke bundet af fortiden.

“I og med at vi ikke står og tilbereder vores fædres eller bedstemødres opskrifter, har vi måske en mindre traditionsbunden og mere legende tilgang til kebab. Vi lader os inspirere af hele kebabbens udbredelsesområde, og vores menu indeholder derfor elementer fra både Grækenland, Yemen, Iran og Algeriet,” siger Torben Klitbo.

“Vi bager selv vores brød, og det er der jo sådan set mange af de bedre kebabsteder, der gør efterhånden.”

“Men vi bruger surdej og laver hverken arabisk pita eller tyrkisk durum, men derimod vores eget fladbrød, der med inspiration fra den græske gyros placerer sig et sted mellem en lommeløs pita og en pizza”.

Læs også: 18 forskellige slags: Nyt indisk sted har specialiseret sig i naan-brød

Hvad: Killer Kebab
Hvor: Viktoriagade 11, Vesterbro
Hvornår: Åben for take-away med Wolt fra 1. september. Åbner butik senere
Hvor meget: 125,- for en combo med kebab, fritter, dip og en drikkevare
Hvordan: Læs mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også