Ugens tip: Kør sommeren ind med himmelsk koldskåls-bowl

Det virker som om, at sommeren officielt er over os, og det skal naturligvis fejres.
Og helst med noget, der smager af dansk sommer.
Vi har i denne uge derfor fundet et ægte sommerhit, og det smager så godt, at vi er faldet ned ad stolen op til flere gange. Mums!
Vanvittig god
For mange er det ikke blevet rigtig sommer, før man har fået koldskål med kammerjunker. Eller jordbær.
Men hvad siger du så til at kombinere det?
Hos hele byens gourmet grød-pusher, Grød, er de disket op med den vildeste sommerbowl, og vi er fuldstændig solgt.
Det er nemlig en koldskåls-bowl.
Den er lavet på banan, havredrik, vanilje og citron og bliver toppet med deres kammerjunke-granola, friske jordbær og rødgrødkompot.
Bowlen smager skønt og sød – men er alligevel lækker og frisk.
En koldskåls-bowl koster 89 kroner, og du finder den hos alle Grøds restauranter.
Find dem lige her.
Hvad: Koldskåls-bowl hos Grød
Hvor: Alle Grøds restauranter. Se dem alle her
Hvor meget: 89 kr.