MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Korean BBQ: Her er de bedste koreanske spisesteder i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Facebook
Foto PR, Facebook

Drømmer du om at spise lækker streetfood i Seouls travle gader?

Så er der en lang rejse forude.

Medmindre – du besøger en af de koreanske restauranter i København.

Her kan du nemlig få en lille bid af samme oplevelse, som hvis du spiste ægte koreansk BBQ i dets ophavsland.

Velbekomme!

Foto PR, Facebook

Seoul Koreansk BBQ

I Nordhavn ligger der et meget populært sted.

Det er Seoul Koreansk BBQ, og de er specialiserede i .. ja, gæt hvad.

Seoul Koreansk BBQ har 20 års erfaring med det hyggelige koncept, hvor du ved bordet tilbereder din egen mad over grill.

Menuen består af kød, sprøde grøntsager og en masse lækre saucer, og du er i høj grad med til at sammensætte dit eget måltid.

Sjove robotter kører rundt i restauranten og hjælper med serveringen, så det er helt afgjort en særlig og sjov oplevelse at spise her.

Udover restauranten i Nordhavn har de også en restaurant på Frederiksberg og en i Vanløse.

Læs mere om Seoul Koreansk BBQ her.

Hvad: Seoul Koreansk BBQ
Hvor:
Hamborg Plads 8 , 2150 Nordhavn, Vanløse Torv 1, 2720 København og Dirch Passers Allé 17, 2000 Frederiksberg

Foto PR, Facebook

Koba

På Sundbyvester Plads er sushirestauranten blevet skiftet ud med koreansk BBQ.

Her kan du også opleve den traditionelle spiseform fra Korea, som er oplagt at nyde med vennerne.

I tilbereder nemlig jeres mad sammen – og lige præcis som I gerne vil have den.

Prisen er 248 kr. for voksne, og så kan du bestille alt det, som du overhovedet kan spise. Menuen er nemlig er libitum.

Læs mere og book bord på Koba her.

Hvad: Koba
Hvor:
Amagerbrogade 243, 2300 København S

Foto PR, Facebook

Juju

Orker du ikke selv at tilberede din mad?

Så er der hos Juju nogle dygtige kokke, som i stedet sørger for det.

I Clous gamle lokaler på Øster Farimagsgade åbnede Michelin-kok Kristian Baumann (tidl. 108) tilbage i 2022 et nyt koreansk spisested.

Med på holdet har han køkkenchef Youngjin Kim (tidl. Mielcke og Hurtigkarl), og de to dygtige herrer er gået sammen om at kombinere de traditionelle smage fra deres koreanske ophav med mere moderne og lokale ingredienser.

Det betyder bl.a. lækkerier som kimchi, gimbap og grillspyd er på menuen.

Priserne på de enkelte retter ligger fra 45-175 kr., og hele menuen er opbygget som et meget delevenligt a la carte-kort.

Book bord på Juju her.

Hvad: Juju
Hvor: Øster Farimagsgade 8, 2100 København Ø

Foto: Ssam Facebook

SSAM Korean Food Bar

En af Københavns mest populære koreanske restauranter er SSAM, der har ligget på Vesterbro i flere år.

Sidste år udvidede de med restaurant nummer to, og den ligger på Fisketorvet.

Hos SSAM er hele menuen koreansk street food, og særligt korean fried chicken og lækre drinks har fået lov til at spille en stor rolle.

Vil du hellere bestille din koreanske mad som takeaway, så klarer de også det.

Se hele menuen og book bord på SSAM lige her.

Hvad: SSAM Korean Food Bar
Hvor:
Colbjørnsensgade 7, 1652 København V og Fisketorvet

Del artikel

Andre læser også