Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kræftens Bekæmpelse hylder fædrene: Red din fars dag

Af Michael Qureshi

I forbindelse med Fars Dag den 5.juni hylder vi sammen med Kræftens Bekæmpelse alle de dejlige fædre i vores by.

Alt for mange mænd overser vigtige symptomer på kræft og kommer for sent til lægen – og det kan koste liv.

Derfor vil vi her på MigOgKbh sammen med Kræftens Bekæmpelse som en del af kampagnen Red din fars dag sætte fokus på mænd og De 7 tegn, der kan være symptomer på kræft.

Din far har brug for din hjælp til at genkende tegnene på kræft og til at komme til lægen, hvis han oplever et symptom.

Voksne børn kan give et skub

Undersøgelser viser nemlig, at mænd er bedre til at tage til lægen, hvis deres voksne børn giver dem et kærligt skub derhen.

Så for at vise din far, at du ikke kan undvære ham, send os et billede af ham samt en kort tekst, hvor du beskriver, hvorfor du synes, at han er verdens bedste far.

Så kan din hyldest komme med i en artikel her på MigOgKbh i forbindelse med Fars Dag. Send det til os på mail michael@migogkbh.dk.

Du kan læse mere om kampagnen her: reddinfar.dk

De 7 tegn på kræft – det skal du gå til lægen med:

 

Længerevarende synkebesvær

  • Synkebesvær i mere end en måned
  • Følelsen af, at noget sidder fast i halsen
  • Smerter, når du synker

 

Uforklarligt vægttab

  • Vægttab uden grund
  • Vægttab, selvom du ikke har ændret på dine mad- eller motionsvaner
  • Større vægttab end forventet efter en slankekur

 

Længerevarende hoste eller hæshed

  • Hoste, der ikke går væk inden for en måned
  • Hoste, der ændrer sig
  • Hoste med blodigt slim
  • Hæshed, der ikke går væk inden for en måned

 

Uforklarlig blødning

  • Blod i afføring, urin eller sæd

 

Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele

  • Et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve
  • Et modermærke, der danner skorpe eller bløder
  • Et modermærke, der klør eller føles anderledes
  • Et sår på huden eller i munden, der ikke heler inden for en måned

 

Ændret afføringsmønster

  • Skiftevis forstoppelse og diarré i mere end to uger
  • En følelse af, at tarmen ikke tømmes helt
  • Blod i afføringen
  • Mavesmerter i mere end to uger
  • Vedvarende tynd afføring eller forstoppelse

 

Knuder eller hævelser

  • Knuder eller hævelser i armhulerne, lysken eller på halsen
  • Knuder eller hævelser i testiklerne
  • Knuder eller hævelser andre steder på kroppen

Del artikel

Andre læser også