Den hidtil største: Krea-favorit åbner endnu en keramikcafé
At komme væk fra skærmen for i stedet at slippe kreativiteten løs og bruge sine hænder er blevet særdeles populært.
Hos steder som Absalon, The Fiddlery og Creative Space mødes københavnerne for at lave keramik, male og hænge ud, og nu er sidstnævnte klar til at åbne endnu et krea-spot.
Creative Space har allerede caféer på Østerbro og Frederiksberg samt i Aarhus og Odense, og dette efterår åbner kæden sin hidtil største krea-café.
Plads til fordybelse
Den kommer til at ligge nord for København – nærmere bestemt på adressen Lyngby Hovedgade 15F i Kgs. Lyngby.
Lige som i Creative Spaces andre caféer vil man her kunne fordybe sig i kreative projekter, mens man drikker caffe latte i godt selskab.
Creative Space slår dørene op i Lyngby 15. oktober klokken 10.
Derefter vil caféen holde åbent alle ugens dage.
Hvad: Creative Space
Hvor: Lyngby Hovedgade 15F, Kgs. Lyngby
Hvornår: Åbner 15. oktober 2022 klokken 10